Behov for lavere skat

Når historien om VK-regeringen engang skal skrives, vil skattestoppet sammen med udlændingepolitikken stå som de vigtigste milepæle. At vi i årevis har levet i en international højkonjunktur, kan regeringen naturligvis ikke tage æren for, men sikkert er det, at den ro omkring økonomien, som de fleste familier i de senere år har nydt godt af, uløseligt hænger sammen med den sikkerhed, der er en konsekvens af skattestoppet. Vi har ikke som i tidligere tider skullet leve med, at skatteskruen ubønhørligt hvert eneste år fik endnu en stramning eller med frygten for, at der ventede en ekstraordinær skatteforhøjelse henne om det næste hjørne. Skattestoppet har trods de indbyggede ulemper været en ubetinget succes, og det ses måske allerbedst ved, at selv Socialdemokraterne efter den første heftige kritik nu har taget det til sig. En borgerlig regering bør imidlertid ikke stille sig tilfreds med et skattestop. Der er behov for lavere skatter.

Den danske økonomi er stærk, men midt i euforien er der grund til at advare mod de trusler, som nærmer sig. Hvis den produktion, som til syvende og sidst er grundlaget for nationens samlede rigdom, ikke kan opretholdes på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft, er resultatet uafvendeligt en økonomisk afmatning. Og dansk erhvervsliv er nærmere den situation, end de fleste tydeligvis vil erkende. Derfor bør det have førsteprioritet, at regeringen udformer en økonomisk politik, som sikrer et større udbud af kvalificeret arbejdskraft.

Vi har på denne plads gang på gang anvist skattelettelser på arbejdsindkomster som et enkelt og nyttigt værktøj til løsning af problemet. Alt andet lige vil det trække flere ledige hænder ud på arbejdsmarkedet, hvis resultatet af en aktiv indsats umiddelbart kan aflæses som flere penge på lønsedlen, når skattetrækket har været der.

Der er alt for mange mennesker, for hvem det ret beset ikke kan betale sig at arbejde. Forskellen mellem den indkomst, de kan erhverve efter skat, og de sociale overførsler, de modtager fra det offentlige, er for lille. Situationen er uholdbar, og det er hverken nogen lykke for de berørte eller for samfundet som helhed. Vi har kort sagt behov for et motivationsskabende skattesystem.

Regeringen har hidtil vægret sig mod at gennemføre skattelettelser med det argument, at en større pengerigelighed vil skrue temperaturen yderligere i vejret i en i forvejen overophedet økonomi, og at man derfor må vente, til der opstår et såkaldt økonomisk råderum.

Argumentet har mistet en betydelig del af sin mening efter den udskrivning på mere end otte mia. kroner, finansministeren netop har været i stand til at præstere som et resultat af trepartsforhandlingerne.

I dagens politiske virkelighed, hvor velfærdsproblemer står øverst på dagsordenen, vil Fogh ikke kunne gå til valg på et løfte om skattelettelser her og nu, men han kommer ikke uden om, at de må indskrives i det 2015-program, der er på trapperne.