Wozniacki-velgører i krise

Den danske tennisstjernes sponsor bliver beskyldt for selskabstømning og har nu bedt Bagmandspolitiet om at kulegrave sagen.

Foto: Krister Larson/Scanpix
Der er dømt servefejl til ejendomsmatadoren Joachim Bruus-Jensen, der er sponsor for den danske tennisspiller Caroline Wozniacki. Han er ude i sit livs værste økonomiske krise, skriver Ekstra Bladet.

Politiet, Skat samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mistænker ham og en række ejendomshandlere for at stå bag systematisk svindel i forbindelse med flere hundrede handler til opskruede priser. Derfor beder Joachim Bruus-Nielsen nu Bagmandspolitiet om en redegørelse for hele forløbet.

»Hvis bagmandspolitiet bare finder det mindste i handelen, har min advokat opfordret politiet til straks at orientere min bank. Beskyldningerne om selskabstømning er det rene vrøvl. Jeg er sælger og ikke køber, og derfor har jeg jo ikke købt selskaber for selskabernes egne midler. Det giver inden mening,« siger ejendomsmatadoren til Ekstra Bladet.

Anklagerne mod gruppen af ejendomsmatadorer lyder, at det har været udbredt praksis at trække penge ulovligt ud af handlerne under dække af, at pengene skal bruges til en uventet istandsættelse af den købte ejendom.

Pengene er blevet betalt tilbage fra sælger til køber og har som regel været aftalt på forhånd.

Joachim Bruus-Jensen har tidligere erklæret, at han ville få Caroline Wozniaki ind i Top-ti, så hun efterfølgende kan klare sig selv økonomisk.

 
Læs også:

Verdens bedst betalte tennisstjerner

Laudrup pantsætter villaen

Her er verdens bedst betalte fodboldstjerner

Hvad kører fodboldstjerner i?

Beckham 100 millioner kroner værd for Milan