De ti mest overraskende strømslugere

Bolius.dk har fundet de ti mest overraskende strømslugere i private hjem - mange finder også anvendelse på kontoret.

Espressomaskinen er en af hjemmets store strømslugere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Bolius.dk har i samarbejde med Elsparefinden fundet de ti mest overraskende strømslugere i private hjem. Langt de fleste finder også anvendelse på landets kontorer, og der er mange penge at spare ved at skrue ned for el-forbruget.

De fleste ved, at et gammelt køleskab eller fryser er en dyr fornøjelse. Men vidste du, at det eksempelvis koster 4.380 kr. om året alene i strøm - eller 2,40 kr. pr. kop - at lave f.eks. fem kopper gourmétkaffe om dagen på en espressomaskine, fordi maskinen bruger strøm på både opvarmning, kværn og damp. Det viser et eksempel fra en forbruger.

- Det er helt sikkert et ekstremt tilfælde, men espressomaskiner bruger meget strøm, siger konsulent for Elsparefonden, Troels Fjordbak til Bolius.

Også et plasma-tv kan blive en dyr fornøjelse. Har du et plasma-tv på mindst 50 tommer til både at se tv og høre radio otte timer hver dag, bliver din elregning 2.920 kr. større hvert år. Og er din håndklædetørrer tændt uafbrudt, kan det koste dig 1.050 kr. om året.

Det kan også blev dyrt, hvis du har pillet ved termostaten til eksempelvis din gulvvarme. - Nogle fifler med termostaten for at få varme hele tiden i stedet for at lade gulvvarmen. Det er en meget dyr måde at få varme på, konstaterer Troels Fjordbak.

En drænpumpe på 100 W, der skal holde kælderen fri for vand og kører uafbrudt, står i 1.752 kr. .

Se billederne af de ti mest overraskende strømslugere i billedserien til højre.