Zynga står bag online-spil som FarmVille, CastleVille og CityVille og har for alvor fanget brugere af Facebook, som indtil videre har været den primære platform for brugen af Zynga-spil. Nu har det amerikanske selskab lanceret egen platform, som er udviklet til at kunne være base både for egne og andre udvikleres spil.
At Zynga officielt nu har lanceret planerne for platformen trak da også investorernes interesse, skriver tech-mediet techchrunch.com, der beskriver, hvordan der i længere tid har været gisninger om, hvorvidt Zynga ville forlade Facebook helt og satse på egen platform. Det er imidlertid ikke tilfældet. Brugere af den nye platform logger med deres Facebook-profiler og betaler med den virtuelle valuta optjent i Facebook Credits.
Læs også:
Den nye sociale spil-platform Zynga.com bliver lanceret senere denne måned på 16 forskellige sprog – heriblandt også dansk, skriver selskabet i en pressemeddelelse, hvor stifter og direktør Mark Pincus oplyser, at Zyngas nye platform også vil invitere andre spiludviklere inden for.
”Vi har bygget Zynga.com for at give vores spillere flere måder at mødes på for at spille gode sociale spil – udviklet af Zynga eller andre talentfulde udviklere. Sammen med vores platform-partnere ser vi frem til at levere flere spil til verden,” lyder det fra Markus Pincus.
Zynga lægger ved lanceringen ud med fem af egne spil på platformen, CastleVille, Words With Friends, CityVille, Hidden Chronicles og Zynga Poker.
Læs også: