Endnu er det for tidligt at sige, om Facebook vil blive underlagt lovregulering i USA, for skandalen om brud på millioner af brugeres privatliv, som har ramt verdens største sociale medie.

Men det er hævet over enhver tvivl, at Mark Zuckerberg ikke har styrket sit ønske om selv at udøve selvjustits på aktiviteterne på Facebook med sine to høringer i den amerikanske kongres tirsdag og onsdag.

Selv om han sagde, at der »uundgåeligt« vil blive behov for en eller anden form for lovregulering, så påpegede han samtidig, at man må være »forsigtig« med regulering.

Mark Zuckerberg kom - ganske uvant for den 33-årige grundlægger af Facebook - i jakkesæt i stedet for sin vante T-shirt, og han optrådte både seriøs, venlig og påtog sig klogt personligt det fulde ansvar for skandalen.

Alligevel dumpede han høringen i Senatet tirsdag og i Repræsentanternes Hus onsdag.

En stribe af de 44 senatorer, der grillede grundlæggeren i næsten fem timer tirsdag, gav under seancen og bagefter udtryk for deres utilfredshed med Mark Zuckerbergs svar - eller mangel på samme.

Tre senatorer fremlagde tirsdag et lovudkast, der vil kræve brugeres tilladelse til at samle og dele deres data.

Og efter høringen tirsdag udsendte den republikanske senator, Lindsey Graham, en pressemeddelelse, hvori han fastslog, at »fortsat selvregulering ikke er det rigtige svar, når det kommer til at tage sig af det misbrug, vi har set på Facebook«.

Og under høringen onsdag i Repræsentanternes Hus vakte det heller ikke begejstring, at Mark Zuckerberg ikke blot ville svare klart »ja« til, om Facebook vil forpligte sig til at minimere fejl og misbrug ved dataindsamling til det bedst mulige niveau.

»Dette komplekse emne fortjener mere end et svar på ét ord,« svarede Mark Zuckerberg.

Frank Pallone, demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, kaldte svaret for ”skuffende”.

På den ene side er det en udbredt holdning blandt kongresmedlemmer, at de dybest set helst ville være fri for at lovregulere Facebook af hensyn til ytringsfriheden.

På den anden afslørede høringerne tydeligt, at en stribe af dem ser Facebook som et monopol, der ikke i tilstrækkelig grad evner og har lyst til at sikre brugerne mod misbrug af private informationer. Og som heller ikke gør nok for at stoppe hadtale og utidig indblanding i demokratiske valg som under det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor russere indrykkede mindst 3.000 falske annoncer på Facebook.

Den tidligere anklager, Kamala Harris, var en af de mange kritiske senatorer tirsdag, og hun opridsede som en af de sidste udspørgere en række af de spørgsmål, som Zuckerberg var gledet af på eller ikke kunne svare på.

»De spørgsmål omfatter, hvorvidt Facebook kan spore aktivitet efter en bruger, der er logget af, hvorvidt Facebook kan spore brugere på tværs af enheder, hvem der er Facebooks største konkurrent, og hvorvidt Facebook lagrer op til 96 kategorier af brugeres information,« konstaterede Kamala Harris.

Hun pressede også Mark Zuckerberg på det faktum, hvorfor Facebook ikke allerede i 2015 informerede op mod 87 millioner om, at de muligvis havde fået delt deres private informationer med datafirmaet Cambridge Analytica.

»Er du klar over, om nogle i ledelsen af Facebook drøftede, om de ikke skulle informeres? Eller tror du, at en sådan drøftelse nogensinde fandt sted?« spurgte Kamala Harris.

»Jeg er ikke sikker på, hvorvidt der var en drøftelse omkring det,« lød det fra en presset Mark Zuckerberg.

Men i lange perioder var han ikke det fjerneste presset.

For også mange kongresmedlemmer dumpede høringen ved at udvise en fundamental mangel på viden om Facebook.

Derfor stillede flere også spørgsmål, som Zuckerberg let kunne parere, og som naturligt rejser spørgsmålet, om politikerne overhovedet er i stand til at lovregulere et social medie, som de ikke forstår.

Tydeligst blev det, da senator John Kennedy tirsdag først fortalte Mark Zuckerberg, at hans brugeraftale på Facebook ´sucks´, hvorefter han afkrævede Facebook-bossen svar på tre spørgsmål, som skulle sikre brugerne bedre rettigheder.

Dog blot med det resultat, at Zuckerberg hver gang fortalte senatoren, at det han spurgte til allerede kan lade sig gøre.

»Er du villig til at rejse hjem og arbejde på at give mig en større ret til at slette mine data?« lød det pågående fra John Kennedy.

Hvortil Mark Zuckerberg svarede:

»Senator, du kan allerede slette alle de data, der er, eller slette alle dine data.«

John Kennedy forsøgte at få en indrømmelse på anden vis: ”Er du klar til at udvide min ret til at forbyde dig at dele mine data?”

»Senator, igen, jeg tror, at du allerede har den kontrolmulighed,« sagde Mark Zuckerberg høfligt.

John Kennedy prøvede igen: »Er du villig til at give mig min ret tilbage til mine data på Facebook og flytte dem til en anden platform?«

»Senator, det kan du allerede.«

Men trods manglen på indsigt afslørede høringen stor tvivl om Zuckerbergs forsikringer om, at Facebook vil beskytte brugeres data bedre i fremtiden.

Problematikken blev blot understreget af, at Zuckerberg under høringen onsdag erkendte, at hans egne personlige data også var blevet solgt til en »ondsindet tredje part«.

Og efter at have opridset Zuckerbergs mange undskyldninger over årene konstaterede kongresmedlemmet Jan Schakowsky tørt:

»Selvregulering virker bare ikke.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA