En biskop prædiker i protest mod Robert Mugabe i Unity Square-parken i centrum af Zimbabwes hovedstad, Harare. Op mod 300 rækker hænderne op mod himlen i fælles bøn: »Rens systemet. I Jesu navn,« råber biskoppen og bliver besvaret med klappen og hujen.

Sent søndag aften trodsede Robert Mugabe folket og erklærede, at han ville fortsætte som præsident. End ikke generalernes ultimatum om at trække sig senest mandag middag accepterede den 93-årige Mugabe. Trods det seneste døgns uforløste håb bevarer deltagerne i fælles­bønnen dog troen på, at det er et spørgsmål om tid, før Mugabe går af – de håber, at parlamentet vil stille ham for rigsretten allerede tirsdag.

»Hver gang, Mugabe afviser at træde tilbage, søger folket efter nye muligheder for et magtskifte. Rigsretssagen er et eksempel på dette,« forklarer Kudakwashe, som er aktivist og deltager i bønnen.

I aftes pegede udviklingen i Harare i retning af, at tirsdag måske kan blive dagen, hvor folkets forventninger bliver indfriet. En repræsentant fra regeringspartiet, ZANU-PF, oplyste således mandag, at partiet er i færd med at udarbejde en rigsretsanklage mod Mugabe.

Alt imens nyhederne bliver ved med at strømme ind, forbliver stemningen i Harare rolig. Soldater og civile trasker rundt i parken og småsnakker med hinanden, gadesælgerne går ind og ud mellem bilerne på de travle veje – nogle er nu begyndt at sælge zimbabwiske flag.

Sporene fra lørdagens demonstration er at finde overalt i byen: Mugabe er ikke længere synlig på skiltene for regeringspartiet, Zanu PF, ligesom vejskiltene ved Robert Mugabe Road er taget ned.

Demonstrationer som den ved fællesbønnen på Unity Square bliver ved opstå i Harare og andre byer. Ved University of Zimbabwe, få kilometer herfra, har studerende nægtet at gå til eksamen, før Mugabe træder tilbage, og på de sociale medier florerer opfordringer til at gå på gaden onsdag. Butikkerne skal lukke, folk skal nedlægge arbejdet og kræve Mugabes afgang, står der at læse i de beskeder, som cirkulerer. Som med mange af de rygter, der spredes, er det uklart, hvem der er afsender.

Det er endnu åbent, hvorledes onsdagen vil forløbe. Nogle mener, at utålmodigheden over, at Mugabe endnu ikke er trådt tilbage, kan føre til uroligheder. De fleste i parken mener dog, at folket på samme måde som i lørdags vil møde op i tusindtal og vandre roligt gennem byen.

»Jeg er ikke sikker på, at det har en politisk effekt, at folk protesterer,« siger Takudzwa efter fællesbønnen. Til gengæld forandrer det zimbabwernes mentalitet, siger hun.

»Før i tiden ville ingen af os gå på gaden. Nu demonstrerer folk i tusindvis, fra flere politiske partier, racer og stammer.«

Kudakwashe nikker: »Folket indser nu, at det kan kæmpe mod systemet,« siger han og tilføjer, at han tror, at den seneste uge har ændret vilkårene for aktivister i Zimbabwe.

Begge forventer, at Mugabe træder tilbage, men er enige om, at det ikke behøver gå for stærkt.

»Folk ønsker ikke et kup,« siger Kudakwashe: »De ser helst, at magtskiftet sker med respekt for forfatningen.«

Samm Farai er komiker og har ugentlige satireshow om zimbabwisk politik. Han har været med til at arrangere fællesbønnen og er tilfreds med fremmødet. »Men selvfølgelig kan man mærke skuffelsen efter i går.«

Blandt avissælgere, taxichauffører, studerende og ældre zimbabwere lever forventningen om et magtskifte, men der er enkelte tvivlere.

En af dem er Albert, som med en let hovedrysten betragter folket forlade Unity Square med zimbabwiske flag over skuldrene:

»Jeg kommer fra en politisk familie og ved, hvordan systemet fungerer. Demonstrationerne kan ikke få Mugabe til at gå, og jeg kan se, at folk er ved at blive splittede.«