I 2015 realiserede selskabet nettodriftsomkostninger på 246,7 mio. kr. og milepælsbetalinger på 159 mio. kr.
Driftsunderskuddet før licensindtægter og -udgifter forventes at blive i niveauet 140-160 mio. kr. i 2016.
»I 2016 forventer Zealand fortsat stigende licensindtægter fra Sanofis salg af Lyxumia uden for USA. Hvis myndighederne i USA godkender registreringsansøgningerne for både Lixisenatid og Lixilan i tredje kvartal 2016, og Sanofi efterfølgende lancerer produkterne ligeledes i 2016, vil der måske også komme licensindtægter fra salg i USA«, skriver selskabet i regnskabet.
Størrelsen af licensindtægterne kan ikke nærmere præciseres, da Sanofi ikke har offentliggjort forventninger til salget af Lyxumia eller Lixilan i 2016, fortæller selskabet.