Det indtil videre mest skelsættende år for din og min generation er 1989. Det var året, hvor der blev slået de første huller i Berlinmuren og dermed taget fat på at nedbryde de skel, der var skabt i Europa i form af de to fjendtlige blokke. Hvordan husker du året 1989?

»Jeg er gammel nok til at erindre, at det var en forvirrende tid med meget usikkerhed. Folk i min mors hjemland, Estland, vidste ikke om uafhængighed ventede lige rundt om hjørnet. I hele Baltikum var folk mærket af mistro til, om Murens fald og den fornemmelse af, at Sovjetunionen snart ville følge efter, risikerede at udløse et socialt sammenbrud og måske føre til voldelig uro og endda krig.