Det er en ganske vigtig arbejdsfrokost, der venter, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag gæster Bruxelles. Her skal statsministeren sondere terrænet for, hvordan Danmark bedst muligt kan blive i Europol og muligvis også andre vigtige europæiske samarbejder på retsområdet.

Frokosten vil være med både formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der repræsenterer alle EU-landene, og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, som bliver forhandlingspartner, hvis der altså er grundlag for at indlede forhandlinger om en eller flere særaftaler for Danmark.

Den gode nyhed er, at både Juncker og Tusk har vist imødekommenhed og straks fandt plads i deres overfyldte kalendere til statsministerens besøg, da Lars Løkke Rasmussen ringede torsdag aften i sidste uge, så snart det stod klart, at det ville blive et nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Det er også umiddelbart positivt, at det bliver en frokost med dem begge i stedet for korte møder med Tusk og Juncker hver for sig. Det burde give mere tid til at tale sammen og samtidig sikre, at Juncker og Tusk også hører, hvad den anden siger, hvilket kan give et klarere signal fra dem.

Herfra bliver udfordringerne dog talrige. Justitsminister Søren Pind (V) var på ingen måde opmuntret, da han sidste fredag var til justitsministermøde i Bruxelles.

Ifølge Søren Pind indikerede EU-Kommissionen, at det ville blive »overordentligt vanskeligt« for Danmark at få en såkaldt parallelaftale, der kan sikre, at Danmark kan fortsætte i det europæiske politisamarbejde, Europol, i foråret 2017, når ny lovgivning gør Europol overstatsligt.

Håbet er, at Jean-Claude Juncker trods alt vil signalere en vis vilje at se på, hvilke muligheder der er, men nogen garantier kommer der næppe fra kommissionsformanden. Han vil derimod med stor sikkerhed understrege, at der er flere hastende arbejdsopgaver netop nu, som vil have en klart højere prioritet end en dansk særaftale. Ikke mindst flygtninge- og migrationskrisen, som håndteres af de samme jurister, der i givet fald vil skulle forhandle med Danmark om en særaftale.

Lars Løkke Rasmussen må også forventes at sondere terrænet for, hvorvidt det i givet fald alene er en aftale om Europol, som Kommissionen og de øvrige EU-lande kunne være åben over for, eller om også det kommende europæiske register over flyrejsende – Passenger Name Records (PNR) – og det europæiske samarbejde mellem anklagemyndighederne kaldet Eurojust kan være muligheder.

Om statsministeren alene vil gå efter en Europol-aftale eller en »Europol Plus«-model, hvor flere retsakter er i spil, vil både afhænge af hvad Tusk og Juncker siger, samt af nye samtaler med partierne hjemme i Danmark i næste uge. En Europol Plus-model, som f.eks. også kunne involvere PNR og Eurojust, vil umiddelbart ikke kunne få opbakning fra alle partier, mens alle til gengæld er enige om, at Danmark fortsat bør være med i Europol.

Hvad angår flyregistret PNR, så er det et antiterrortiltag, som har været flere år undervejs. Håbet er, at registret vil kunne afsløre potentielle terrorister gennem rejsemønstre. Det kom på plads i sidste uge blandt EU-landenes regeringer i Ministerrådet og passerede torsdag nåleøjet i Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg. Dermed skal Europa-Parlamentet stemme om det i begyndelse af 2016. Når det først er vedtaget, har medlemslandene to år til at implementere systemet fuldt ud, men landene har lovet hinanden at gøre det så hurtigt som muligt.

Samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder i Eurojust ligger i tæt forlængelse af Europol og handler i høj grad om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Den kommende lovgivning, der vil gøre Eurojust overstatsligt, ligesom Europol er på vej til at blive overstatsligt, er dog ikke på plads endnu. Der er dermed lidt bedre tid omkring Eurojust, og derfor er hovedfokus naturligt på Europol, hvor der er en klokkeklar deadline i foråret 2017.

Tidsgrænsen er snæver, hvis det skal lykkes at sikre en dansk særaftale om Europol. Historisk set har den slags aftaler taget flere år at forhandle på plads.

Fredag vil statsministeren gå ydmygt til værks og sondere terrænet, velvidende at en formel anmodning om en særaftale meget gerne skal afsted i hurtigst muligt i det nye år, hvis det ikke kan lade sig gøre at nå det inden jul. Og velvidende at en aftale vil kræve en velvilje fra EU-Kommissionen og de øvrige EU-lande, som Danmark ikke har noget krav på, men alene kan håbe på.