Wolfsburgs sportsdirektør Klaus Allofs fortæller fredag på et pressemøde i klubben, at Nicklas Bendtner kan se frem til en bøde, efter at den danske angriber lagde et billede af sig selv og en Mercedes på Instagram.

Det skriver Bild på sin Wolfsburg-twitterkonto.

- Det koster penge, siger sportsdirektør Klaus Allofs ifølge det tyske medie.

Mercedes er ikke vellidt i Wolfsburg, da Volkswagen produceres i byen og er hovedsponsor for den tyske klub.

/ritzau/