Grænser og brudflader er tydelige temaer i de tre manuskripter, Taylor Sheridan har skrevet. Først »Sicario« om volden ved den amerikansk- mexicanske grænse, så »Hell or High Water«, hvor fattigdom og rigdom støder sammen i Texas, og endelig »Wind River« om mødet mellem indianere og hvide i Wyoming, hvor flere bliver myrdet eller dør af stoffer end af kræft.