William Demant følger nu op på det indledende udkast til et pligtmæssigt købstilbud på de resterende aktier i den franske høreapparatforhandler Audika Groupe.
Det skriver selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.
Købstilbuddet lyder på 17,79 euro per aktie og vil gælde i 15 handelsdage. Den 6. november forventer selskabet af offentliggøre resultatet af købstilbuddet.
Meddelelsen kommer i kølvandet på en godkendelse fra det franske finanstilsyn (AMF).
William Demant ejer på forhånd 67,76 pct. af aktierne i Audika.
Del: