Vi hører dem, før vi mærker dem. Trommerne, der får gaderne til vibrere, først som regn på en teltdug og så i et crescendo som et jagerfly på afveje, en aggressiv, insisterende rytme, der overmander vores øregange og inficerer hele kroppen. Der er noget næsten dyrisk over candombe-rytmen, som man ikke kan ignorere.

»Takatakatakatak chakchak chak.«