En robotiseret svensk mandsstemme meddeler, at der ikke er forbindelse til telefonen, da jeg forsøger at få fat i Andrea Hejlskov i hendes dunkelmættede svenske skove. For en del år siden forlod hun det liv, de fleste af os kender og sammen med sin familie fulgte hun den nærmest almene kombination af desperation og længsel efter at komme væk fra livet i civilisationen mod noget mere virkeligt og autentisk og nærværende.

Jeg vil høre om hun fandt det, hun søgte, der oppe i de svenske skove, hvor man kan mærke kulden mod huden og se på dampskyerne fra sin ånde, at man faktisk er i live som andet end sætninger på andres Facebook vægge. Det gjorde hun til sidst, fortæller hun fra sin bjælkehytte, da mobilsignalet når hende.