Det skriver Bloomberg News.

»Volkswagen narrede forbrugerne til at købe "miljøvenlige" biler ved at vildlede befolkningen omkring størrelsen på udledningen af skadelige gasser i deres såkaldte "rene diesel"-biler«, skriver statsadvokat D. Harris i en udtalelse ifølge Bloomberg News.

Af de 86 mio. dollar skal de 10 mio. bruges til forskning og udvikling af teknologi, der skal være med til at opdage manipulation med data, overvåge udledning og afbøde de afledte effekter på miljøet og folkesundheden fra emissioner fra køretøjer.

VW har i forvejen afsat 15,3 mia. dollar (over 100 mia. kr.) til at rette op på dieselskandalen. Godt 10 mia. dollar skal bruges til tilbagekøb af biler og reparationer, mens godt 5 mia. skal gå til en miljøfond og til bøder og andre afgifter.

Desuden har VW ifølge en kilde tæt på sagen indgået et separat forlig med de fleste af de amerikanske delstater, som vil koste bilproducenten mindst 600 mio. dollar.

Dieselgate begyndte i september 2015, og tilbagekøbsprisen skal baseres på værdien af bilerne før skandalen. I april satte VW 16,2 mia. euro til side for at dække skandalens omkostninger på verdensplan.