Virksomheder, der har svært ved at finde medarbejdere, vender sig i stigende grad til kommunerne og jobcentrene for at få hjælp, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge en måling blandt 7.100 virksomheder foretaget af industriens interesseorganisation Dansk Industri (DI) er adgang til kvalificeret arbejdskraft nu nummer to på listen over virksomhedernes ønsker til kommunerne, kun overgået af god infrastruktur.
Det kan hæmme væksten og konkurrencekraften for områdets virksomheder, advarer Karsten Dybvad, der er administrerende direktør i DI.
»Kommunerne skal dreje på alle de knapper, de har. Få potentialet frem i alle. Nogle kommuner er dygtige til at samarbejde med virksomhederne, til at finde de rette, iværksætte uddannelsesaktiviteter osv. Men i de enkelte kommuner skal man arbejde mere med det,« siger Karsten Dybvad.
Ifølge undersøgelsen har 30 procent af virksomhederne, der inden for det seneste år forsøgt at ansætte nye medarbejdere, oplevet, at rekrutteringen var forgæves.
Det er et særligt stor problem i Vest- og Sønderjylland, men i alle kommuner er der dog virksomheder, der oplever vanskeligheder med at rekruttere nye medarbejdere, skriver Jyllands-Posten.