Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten, der fører retssager for staten, er således vokset med over 30 millioner kroner fra 2009 til 2012. Og samtidig med, at der er blevet oprustet i ministeriets juridiske våbenkammer, er der blevet brugt knap 30 millioner kroner mindre på at kompensere skatteydere, der har ført sager mod Skat. Primært fordi den tidligere regering i 2009 afskaffede muligheden for, at de fleste selskaber og fonde kunne få dækket deres sagsomkostninger – uanset om de vinder sagen eller ej.

»Styrkeforholdet har rykket sig i og med, at selskaber ikke længere har ret til omkostningsgodtgørelser. Det betyder, at selskaberne skal overveje det ekstraordinært grundigt, inden de kaster sig ud i en sag med Skat. Og i det øjeblik, du forringer virksomheders mulighed for at sikre sig, at de betaler den rette skat, forringer du samtidig deres retssikkerhed,« siger Thomas Rønfeldt, skatteekspert og lektor ved Aalborg Universitet.

Selv om de 30 millioner kr. ikke bare er gået fra den ene kasse til den anden, lægger udviklingen sig i tråd med tidens principielle debat om Skat: At myndigheden har fået for meget magt, og at skatteydernes retssikkerhed er under pres med ejendomsvurderinger såvel som teleoplysninger.

Fradragsordning hjælper ikke

Omkostningsgodtgørelserne til virksomheder blev i 2010 erstattet med en skattefradragsordning, der tillader virksomhederne at trække en sags udgifter til juridisk bistand fra i skat. Fordi selskabsskatten er 25 procent kan virksomheden dermed i realiteten få refunderet en fjerdedel af omkostningerne. Det giver dog alt andet lige et mindre incitament for nogle selskaber til at føre sager mod Skat. Især hvis advokatregningen tegner til at blive større end det beløb, der kan vindes ved at føre sagen. Og så har finanskrisen også spillet ind.

»Der er den ekstra udfordring, at mange selskaber har præsteret underskud de seneste år. Og hvis du så har en udgift, kan du ikke fradrage den, men blot rykke den længere frem i tiden,« siger Thomas Rønfeldt, der har hørt fra mange selskaber, som helt har droppet at køre sager mod Skat. Ganske enkelt fordi de ikke kan overskue sagernes omkostninger eller ikke har noget overskud at fradrage af.

Principielle sager bliver ikke ført

Thomas Rønfeldt understreger desuden, at mange af sagerne bliver ført på Skats initiativ.

»Så det er egentlig Skat, der siger, at »nu vil vi pålægge dig, kære skatteyder, en masse omkostninger. Men dem må du selv afholde«.«

Berlingske Business har været i kontakt med brancheforeningerne Danske Advokater og FSR – danske revisorer, der ligeledes kritiserer, at der fra politisk hold ikke er blevet lavet om på reglerne.

»Der er ingen tvivl om, at jo flere penge staten bruger på at føre skattesager, desto større behov er der for, at virksomhederne kan blive stillet i udsigt at få dækket deres sagsomkostninger. Det er et spørgsmål om »equality of arms’« – der skal være et ligevægtigt forhold mellem myndighedernes og skatteydernes midler til at føre sager,« siger administrerende direktør for Danske Advokater, Paul Mollerup.

Hos den liberale tænketank CEPOS frygter erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, at principielle sager ikke bliver ført, fordi det ikke kan svare sig økonomisk for virksomhederne.

»Skat vil derfor bare fortsætte med at have en forkert praksis,« siger hun.

Venstre: Vi tog fejl

Debatten om omkostningsgodtgørelser er ikke ny, men er kommet på tapetet igen, efter at Venstre i sidste uge fremlagde sit udspil til finansloven for 2014. Heri foreslår partiet, at omkostningsgodtgørelsen genindføres til selskaber og fonde.

Det var ellers Venstre selv, der som regeringsparti i 2009 afviklede ordningen for virksomheder som led i en større skattereform. Nu erkender partiet imidlertid, at det var en politisk fejlprioritering. Med et stigende antal uheldige sager, hvor Skat har modtaget kritik for deres håndtering og praksis, er der ifølge Venstre et behov for at styrke skatteyderne i forhold til at kunne tage kampen op mod Skat.

»Som politiker må man en gang imellem indrømme, når man laver fejl. Det har Venstre gjort i det her tilfælde, og derfor er det eneste rigtige at rette op på den i stedet for at stå fast på en dårlig idé. Det er det, vi viser med det nye forslag,« siger skatteordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) vil ikke kategorisk afvise en genindførelse. Han kalder det dog »hyklerisk«, at Venstre nu vil genindføre noget, de selv lagde i graven.

»Så skylder de da også at fortælle, hvordan de vil finansiere godtgørelsen,« skriver ministeren i en mail til Berlingske Business.