»Vi er dem, der kæmper kampene, der gælder. Der er mange, der har rigtig brug for os.«

Sådan gjaldede det ud over Rådhuspladsen i København til den populære melodi fra Bølle Bob, da byens lærerforening i går inviterede til happening. Endnu en dag gik på den måde med fælles- og opsange, men lærernes mange protestaktioner kan i den sidste ende vise sig at være overflødige, da det virker givet, at de ikke kan få regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) til at skifte mening i spørgsmålet om deres arbejdstidsaftale.

»Kampen om arbejdstiden er tabt. Regeringen er helt stålfast, og den har vist gentagne gange, at det ikke er en del af strategien at løbe efter folkestemninger,« siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, og understreger, at ledelsen i Danmarks Lærerforening og formand Anders Bondo »helt sikkert« også er klar over det.

»Derfor bliver Bondo på et eller andet tidspunkt nødt til at kravle ned fra træet for at fortælle sine medlemmer, at dette slag vinder de ikke. De er oppe imod nogle politiske kræfter, som de ikke kan klare,« siger han.Siden tirsdag, hvor lockouten trådte i kraft, har stort set hele den samlede lærerstand været på gaden for at udtrykke sin utilfredshed med udsigten til helhedsskole, ændrede arbejdstidsregler og KLs manglende forhandlingsvilje. Erkendelsen af, at protesterne måske ikke flytter så meget, var dog at spore foran Københavns Rådhus i går.»Jeg tror ikke, at vi laver noget om ved at stå her. Det hele kører på skinner mod et planlagt regeringsindgreb – uanset om vi demonstrerer eller ej,« konstaterede Jakob Bach, lærer på Amager Fælled Skole.

Under et banner med teksten »Bare rolig – det er kun børnene det går ud over«, viste lærer Jesper Drachmann sin utilfredshed. Også her var erkendelsen af, at protesterne mest af alt er »spil for galleriet«, tydelig, men noget kan lærerne tage med hjem:

»Det her gør, at vi står sammen. Der er mange lærere, der ikke har været ude i sådan en konflikt før, og på den måde finder vi ud af, hvad fagbevægelsen står for. Vores sammenhold bliver i allerhøjeste grad styrket,« sagde han.Ifølge Flemming Ibsen er det heller ikke udsigtsløst at vise sin modstand, da han finder det sandsynligt, at lærernes protester kan komme til at påvirke et kommende regeringsindgreb til lærernes fordel. Måske. Men når fanerne er pakket væk og konflikten overstået, bliver konklusionen unægtelig, at lærerne »tabte krigen, men havde alle de gode sange«, som han udtrykker det.

Den ikke-folkelige modstander

Ifølge kommunikationsrådgiver og tidligere pressechef i Statsministeriet Michael Ulveman er det sandsynligt, at en øget sympati for lærerne vil kunne aflæses i regeringens håndtering af konflikten.

»Vi har jo trods alt en centrum-rød-regering, hvor især SF lider under konflikten. Der er mange af deres vælgere, der er folkeskolelærere,« siger han.

Lærernes helt store fordel i disse uger, hvor lockouten er trådt i kraft, og alle venter på en løsning, er, at de kan være til stede i bybilledet og dele deres budskab, også selv om de ikke vinder yderligere sympati, end de havde, da konflikten blev en realitet.

»Det er en kæmpe hær af ambassadører for lærerne, der er på gaden, og det, tror jeg, har en betydning. Folk kan relatere sig til dem som mennesker i modsætning til KL, der er en mere abstrakt størrelse,« siger Michael Ulveman.

Hos kampagnemodstanderen KL er man godt klar over, at der ikke er så meget at stille op mod de folkelige arrangementer lige nu. For som Line Aarsland, kommunikationschef i KL, påpeger, skal de så sende borgmestrene på gaden med foldere, ligesom lærerne gør, og hvem er egentlig interesseret i at støtte KL på Facebook? Af samme grund har KL slet ikke oprettet en Facebook-side, forklarer hun.

»Folk opfatter det suspekt, hvis vi fører kampagner i lige så høj grad som Danmarks Lærerforening. Vi bliver meget nemt opfattet som »den onde arbejdsgiver«, og på den måde bliver det arbejdsgiverforeningen mod vores allesammens elskede lærere,« siger hun.Tilbage på Rådhuspladsen er lærerne glade for det styrkede sammenhold, konflikten giver, men klasseværelserne trækker også.

»Vi bliver selvfølgelig glade for at komme tilbage på arbejde på et tidspunkt, men vi kommer da til at stå med en klump i halsen, når vi skal til at arbejde for KL igen,« siger Jesper Drachmann.