BEIJING: Musikvideoen om Onkel Xi begyndte at tage runden på Kinas sociale medier sidste måned. Siden er den blevet set over 20 millioner gange. Teksten er en sukkersød affære.

»Kina skabte Onkel Xi, han tør bekæmpe tigre,« lyder første strofe. Fra start til slut er der tale om én lang hyldest til Kinas leder, Xi Jinping, der noget usædvanligt har fået øgenavnet Onkel Xi. Sangen er samtidig en tribut til den »legendariske« kærlighed mellem Xi Jinping og hans kone, Peng Liyuan.

Usædvanligt er det, fordi normen blandt de seneste generationer af kinesiske ledere har været at holde sig i baggrunden og undgå enhver form for persondyrkelse. Her har Xi Jinping lagt en helt ny folkelig linje. Han krammer babyer, spiser frokost på restaurant i Beijings gader og sparker til fodbolde. Alt sammen nøje orkestreret af en hær af private medierådgivere og en yderst behjælpelig statspresse.

Signalskiftet i toppen af Kommunistpartiet har spredt sig som ringe i vandet og medført en bølge af Xi-relaterede publikationer. Alt fra akademiske afhandlinger til tegnefilm. I en genre for sig er de udgivelser, der hylder Xis taler og citater. Et af de seneste eksempler er en 273-siders sag publiceret af Shanghai Jiao Tong Universitet. Den indeholder citater fra og analyser af Xi Jinpings udtalelser.

»Præsident Xis sprog indeholder stor visdom i dets enkelthed og har en gennemslagskraft, der direkte rører folks hjerter,« hedder det i forordet. Bogens omslag er gult, men tankerne ledes uvægerligt hen mod Mao Zedongs »lille røde«, der i 1960erne var afgørende for kultdannelsen omkring Mao. Hvad der derimod ikke fandtes på Mao Zedongs tid, var det gigantiske kinesiske marked for e-handel. På den førende platform for online­salg kan man nu købe et bredt udvalg af produkter med Xi Jinpings billede på. »Han handler på vegne af folket. Han slår ned på korruption, det betyder noget for folk. Derfor er han blevet populær,« siger en sælger, der har specialiseret sig i online­udbud af krus dekoreret med partiformandens portræt. Hvor Kina før havde en kollektiv ledelse, der ofte fremstod mere som bureaukrater end politikere, er der i dag sat ansigt på, hvem der bestemmer i Folkerepublikken. Både internt i partiet, i militæret og målt på folkelig opbakning har Xi Jinping markeret sig som den stærkeste leder, Kina har haft i årtier. Og det på bare to år ud af en forventet tiårig periode ved magten. Selv USAs præsident, Barack Obama, anerkender det faktum.»Han har konsolideret sin magt hurtigere og mere omfattende end sandsynligvis nogen siden Deng Xiaoping,« udtalte han tidligere på måneden ved en middag for amerikanske forretningsfolk. Ved den lejlighed gav Obama også udtryk for, at Xis politik har skabt bekymring hos Kinas naboer.

Kompromisløs over for naboerne

Det er mest udtalt i forhold til Japan, Filippinerne og Vietnam, som blot er nogle af de lande, der ikke kan enes med Kina. Stridens kerne er Kinas enorme territoriale krav i de sydkinesiske og østkinesiske have. Det har ført til et væld af sammenstød mellem de respektive landes kystvagter og mere eller mindre statsstøttede fiskerbåde.

Ifølge Kiichi Fujiwara, professor i international politik ved Tokyo Universitet, har Xi Jinping en mere kompromisløs tilgang til emnet end sine forgængere. Men han er ikke en irrationel leder, der gambler for at opnå sine udenrigspolitiske mål. Som eksempel nævner han den tilspidsede situation i foråret, hvor Kinas beslutning om at flytte en boreplatform ind i et farvand, som Vietnam gør krav på, udløste den værste krise mellem de to lande i årtier.

»Der er næppe nogen tvivl om, at Kina kunne have vundet en krig mod Vietnam, der ikke er en af USAs allierede. Situationen var ganske skrøbelig. Men hvad, der skete, var, at markedet reagerede utroligt negativt på udsigten til en større konflikt, så kineserne holdt igen. På den måde er Kina anderledes end Rusland, hvor den økonomiske situation ikke har ændret Putins adfærd. Så kineserne opererer ud fra økonomiske rationaler,« siger Kiichi Fujiwara.

En civiliseret løve

Selv har Xi Jinping ved flere lejligheder understreget, at Kinas voksende dominans på verdensplan er baseret på fred og samarbejde og ikke konflikt. På en rundrejse i Europa tidligere i år bragte han Napoleon Bonapartes syn på Kina ind i en af sine taler.

»Napoleon sagde, at Kina er en sovende løve, og når den vågner, vil den ryste verden. Løven er allerede vågnet, men det er en fredelig, rar og civiliseret løve,« forsikrede han. Mens Kina bliver mødt af bekymring fra Øst og Syd, er billedet et andet fra Nord og Vest. De ressourcerige stan-stater vest for Kina spiller en nøglerolle for Kinas geopolitiske ambitioner. De er udset til at levere olie og gas og skaffe Kina en euroasiatisk korridor til Europa og Mellemøsten.

Kina har døbt strategien »den centralasiatiske silkevej« med reference til den handelsrute, der i århundreder forbandt Øst og Vest. Mere end noget andet handler det om Kinas energiforsyning. Langt størstedelen af Kinas investeringer i udlandet er målrettet fossile brændsler og andre naturressourcer – eller infrastrukturprojekter relateret til investeringerne i samme sektorer.

Valutamagten

Den kinesiske energijagt har også bragt Kina og Rusland sammen i et tættere partnerskab. Mens Vesten skruer ned for den russiske import, har Kina skruet op. Tidligere i år underskrev de to lande en gasaftale, der har været under forhandling i årevis. Aftalen lød på russiske gasforsyninger til en værdi af 400 milliarder dollars. Men beløbet kommer ikke til at falde i amerikansk valuta. Udbetalingen sker i kinesiske yuan.

For bare få år siden havde det været utænkeligt. Kinas valuta er endnu en mindre spiller i international forstand, men efterspørgslen vokser støt, og ifølge nogle analytikere er den på vej til at blive en global konkurrent til dollaren. Sker det, vil det give Kina en ny form for finansiel stabilitet og udenrigspolitisk vægt, forklarer Vesa Toropainen, leder af banken SEBs afdeling for finansielle markeder i Shanghai.

»Historisk set er det land i verden, der har den mest dominerende valuta, oftest også det mest magtfulde land. Hvis man ser på, hvad der er et af USAs stærkeste, hvis ikke det stærkeste, udenrigspolitiske middel, så er det valutaen. Der er langt mere politisk magt i dollaren end i det amerikanske militær,« siger han.

Alligevel får Kinas finansielle reformer væsentligt mindre opmærksomhed end landets militære opbygning. En af grundene er, at den kinesiske ledelse er varsom med at melde ud, hvad ambitionerne på området er. I den finansielle verden har Kina samtidig været drivkraften bag en række internationale tiltag. Først kom den nye udviklingsbank kaldet New Development Bank lanceret i samarbejde med de andre BRIKS-lande. Den er udset til at udgøre en modvægt til de etablerede finansielle institutioner som Den Internationale Valutafund og Verdensbanken, hvor vækstnationerne ikke føler sig tilstrækkeligt repræsenteret.

Frihedens udfordring

Derefter fulgte Investeringsbanken for Asiatisk Infrastruktur og siden Fonden for Silkevejen. Fælles for dem alle er, at Kina har lagt langt størstedelen af milliardfinansieringen. De nye tiltag forventes at sætte skub i Kinas globale investeringer på et tidspunkt, hvor de har taget et dyk. En udvikling der skal ses i lyset af den igangværende kampagne mod korruption, der har haft den kinesiske energisektor som et af de primære mål. Xi Jinping har ikke lagt skjul på, at et afgørende succeskriterium for ham selv og den øvrige ledelse er at få nedbragt mængden af svindel og korruption, der findes på alle niveauer i det kinesiske system. Indtil nu har hans metode været at bruge Kommunistpartiets interne kontrolsystem. Landets domstole og medier har i den sammenhæng en sekundær rolle. Under Xis ledelse har der ikke været tegn på indførelsen af en fri presse. Og til trods for løfter om reformer af retsvæsenet er det utænkeligt, at Kommunistpartiet slipper grebet helt. Heller ikke hvad angår borgerrettigheder har der været fremgang, hvilket udgør en væsentlig risikofaktor, vurderer Kiichi Fujiwara fra Tokyo Universitet.

»På to år har Xi Jinping markeret sig selv som en enormt stærk leder. Men man skal huske på, at Kina er et samfund, der meget hurtigt bliver liberaliseret, mens den politiske undertrykkelse er ekstrem og værre nu end for et årti siden. Så om Kommunistpartiet kan blive ved med at have kontrol over samfundet er et åbent spørgsmål. Jeg tror det ikke. Der er ganske enkelt langt flere informationer tilgængelig for offentligheden i dag. Så Xi Jinpings fremtid bliver ikke nem,« siger han.