Er du mest fokuseret på løn og titler? Går søndag aften med at frygte mandag morgen? Er du generelt ligeglad med din arbejdsplads, orker ikke dine kolleger og er verdensmester i overspringshandlinger? Så tyder noget på, at du er træt af dit arbejde og måske skulle overveje at genopfinde dig selv, enten dér, hvor du er, eller måske i en helt ny karriere.

»Det er jo ikke sikkert, at man kun skal lave det, man sidder og laver lige nu. Måske skulle man se sig selv lidt i bredden, lave noget helt tredje eller noget, der er beslægtet, og langsomt bevæge sig ud i nye områder,« siger Ulla Schade, der tidligere har været bl.a. direktionsassistent, siden haft egen virksomhed som kommunikationsrådgiver og coach og i sommer afsluttede en master i positiv psykologi. Og så er hun medforfatter til selvhjælpsbogen »Kunsten at skifte spor. Genopfind dit arbejdsliv«, der er skrevet sammen med Birgitte Bartholdy og netop er udkommet.

Bogen er bygget op omkring en række portrætter samt råd og forslag til, hvordan man tager pulsen på sit arbejdsliv og gør noget ved det, hvis det er nødvendigt. Og det er det efter sigende for mange. En undersøgelse fra YouGov viste i 2011, at 600.000 danskere er trætte af deres arbejde, og i en nyere meningsmåling udtrykte 17 procent af de 30-39-årige, der er i job, at de ikke regnede med at arbejde inden for samme branche fem år senere.

Til det siger professor Martin D. Munk, der forsker i arbejdsmarkedsmobilitet ved Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet:

»Jeg tror, at der kommer en bølge af karriereskift inden for de næste ti år. Den er måske allerede i gang. Folk stopper op og stiller sig spørgsmålet, om de er det rigtige sted, og om de kan forfølge de drømme og værdier, de står for.«

Flere grunde til bevægelse

Der er flere grunde til denne bevægelse, mener professoren. Arbejdsmarkedet forandres, nye brancher opstår, gamle erhverv forgår, politiske reformer skaber små og store samfundsforandringer, og samtidig bliver vores arbejdsliv længere og længere, fordi levealderen og pensionsalderen stiger. Men der er også et øget pres om succes og positive tal på bundlinjen, og det får flere til at tage temperaturen på deres professionelle liv.

»Mange finder ud af, at formel succes ikke nødvendigvis er det, der giver lykke. Dét, der giver lykke – og det ved vi fra lykkeforskningen – er oplevelsen af sammenhæng og meningsfuldhed. Status kan være godt, men høj-intensive arbejdspladser har sine omkostninger, og hvis det ikke giver mening og sammenhæng for den enkelte, kan det være, man skifter branche,« siger Martin D. Munk og tilføjer, at mobiliteten i forvejen er høj i Danmark.

»Vi er ret mobile, og det skyldes, at vi har en forholdsvis fleksibel arbejdsmarkedsmodel. Fleksibiliteten er blevet lidt mindre end tidligere, men grundlæggende er vores arbejdsmarked mere fleksibelt end i f.eks. Frankrig og til dels Tyskland.«

Den øgede bevægelighed kan på kort sigt være en ulempe, da det kræver transaktionsomkostninger, som han kalder det.

»Men på længere sigt kan det så være en fordel for samfundet, der bliver mere bæredygtigt. Folk, som oplever en større mening i arbejdslivet, bliver mere produktive og kreative, er mindre syge og lever på en smartere måde. Samfundet vil derfor spare en masse omkostninger i den lange ende, også selv om den sociale mobilitet (indkomst- og uddannelsesniveau generationerne imellem, red.) ser ud til at falde.«

Højere uddannelse og andre værdier

Hvorfor det sker, forsker man i. Ifølge Martin D. Munk kan det skyldes, at yngre generationer har fået en højere uddannelse og socialt ligger højere end forældrene, men at mange i løbet af livet finder ud af, at det, at man har flyttet sig socialt, ikke nødvendigvis harmonerer med egne værdier. Så overvejer man at flytte sig igen, skifte karriere, finde en hylde, hvor værdier, opgaver og ressourcer falder bedre i hak.

»Der er ikke så mange, der taler om det, men samfundet er ved at ændre sig voldsomt. Nogle siger, at det er pga. stigende konkurrence og globaliseringen, men det er også, fordi folk opdager, at de har nogle værdier, som støder mod nye krav på arbejdsmarkedet. Og så sker der en bevægelse.«

Den nye bog, »Kunsten at skifte spor«, henvender sig til de mange danskere, hvis forventninger til arbejdslivet ikke harmonerer med virkeligheden. Drømme har ingen udløbsdato, som der står i bogen, de skal bare dirkes op med en god portion mod, vilje og sparring.

»Man skal ud og bruge sit netværk på nye måder, og måske endnu længere ud i periferien, end man plejer,« siger Ulla Schade. »Man taler om »styrken i de svage bånd«, altså at man bevæger sig ud af sin egen zone og kommer ud i nye netværk, hvor man bliver set på med nye øjne. Og ja, det er svært at skifte karriere helt isoleret, men med støtte fra andre og de rigtige redskaber kan man finde sine styrker og derigennem blive mere handlekraftig.«