Altimens vi onsdag fejrede Kvindernes Internationale Kampdag, er der godt nyt på vej til USAs døtre.

Som i så mange lande verden over har amerikanere historisk set foretrukket at få sønner frem for døtre. Dette kan dog være ved at ændre sig.

Ifølge Gallup-undersøgelser foretaget fra 1941 og frem til 2001 ville 40 procent af de adspurgte amerikanere foretrække en dreng frem for en pige, såfremt de kun kunne få ét barn. 28 procent foretrak ifølge undersøgelserne en pige, mens de øvrige ikke havde et favoritkøn, skriver New York Times. De potentielle forældres præferencer var med andre ord uændrede gennem de 60 års Gallup-undersøgelser.

Efter at have gennemgået fødselsfrekvensen, peger et studie nu på en ændring med hensyn til at foretrække sønner frem for døtre.

Tidligere har det været således, at forældre, der som første barn fik en datter, med højere sandsynlighed ville få - eller forsøge at få - flere børn, end forældre, der fik et drengebarn som den førstfødte. Også forældre, der fik flere døtre, men ingen sønner, fyldte mere i statistikken end forældre, der ville have flere børn.

Nu har forældrepar, der får en datter som første barn, så højere sandsynlighed for, at de lader det blive ved dette. Samme udvikling ser man, når det kommer til adoption eller kunstig befrugtning.

Hvad skyldes pigernes stigende popularitet? Forskere har en række mulige svar på spørgsmålet, men overordnet set er øget ligestilling en oplagt faktor.

Kvinder er for alvor blevet en del af arbejdsmarkedet, og i USA er der nu flere kvinder end mænd, der gennemfører en college-uddannelse. Dette har særlig stor betydning i en tid, hvor lavtuddannedes job flytter til eksempelvis Kina.

Nu er der en smule angst for, hvilke problemer, end dreng kan medføre. Forældre tænker ‘min søn kan have ADHD og klare sig dårligt i skolen. Måske vil der ikke være arbejde til ham. Livet bliver lidt hårdere for ham, fordi han er dreng’

Ironisk nok mener nogle forskere, at netop de stigende udgifter til døtres undervisning kan være medvirkende til, at mange forældre lader det blive ved en datter.

I takt med, at samfundet ændrer sig, så der i højere grad kommer fokus på det boglige, får drengene det sværere i skolen.

Psykolog Michael Thompson er glad for, at forældre nu i højere grad end tidligere føler stolthed ved at opdrage døtre til at blive selvstændige, stærke kvinder. Alligevel har glæden dog en bagside.

»Nu er der så en smule angst for, hvilke problemer et drengebarn kan føre med sig. Forældre tænker, at »min søn kan have ADHD og klare sig dårligt i skolen. Måske vil der ikke være arbejde til ham? Livet bliver hårdere for ham, fordi han er dreng«,« forklarer Michael Thompson til New York Times.

Det er muligt, at mænd har lige så mange fordomme (om drenge og piger, red.) som de altid har haft, men at de har fået mindre at skulle have sagt.

Gordon Dahl, der er professor i økonomi ved University of California, har tilbage i 2004 medvirket til en banebrydende undersøgelse af amerikaneres ønsker med hensyn til barnets køn. Han foreslår i samme avis, at mødrene - der historisk set har været mindre opsatte på at få sønner, end fædrene har - i takt med, at kønnene er blevet ligeværdige, er begyndt at lade deres mænd vide, hvad de mener om den sag.

»Det er muligt, at mænd har lige så mange fordomme (om drenge og piger, red.), som de altid har haft, men at de samtidig har fået mindre at skulle have sagt.«

Desuden peger forskere på, at fædre gerne vil have sammenfaldende interesser med deres børn. Så når piger nu om dage spiller baseball og foretager sig andre »drengede« ting, er dette angiveligt med til at skabe et stærkere bånd mellem far og datter.