Hun er blevet omtalt som den frie verdens leder.
Men hvad vil Angela Merkel stille op med magten? Hvordan vil kansleren reformere eurozonen. Hvem skal sørge for at inddæmme et stadigt mere aggressivt Rusland. Vil Angela Merkel som genvalgt kansler lægge sig op af USA? Eller vil hun forsøge at gøre Tyskland til en udenrigspolitisk sværvægter, der kan give Donald Trump modspil på den globale scene?
Udfordringerne står i kø for Tysklands næste kansler, men forud for søndagens valg må de tyske vælgere kigge i vejviseren efter klare udmeldinger om Tysklands udenrigspolitiske fremtid.
»De store temaer i tysk udenrigspolitik står ikke til debat i valgkampen. Hvordan skal Tyskland forvalte sin fremtrædende rolle i Europa? Hvordan får man på længere sigt styr på flygtningeproblematikken, der endnu ikke er løst«, siger Josef Janning, der forsker i tysk-amerikanske relationer ved tænketanken European Council of Foreign Relations, til Berlingske.
Josef Janning er ikke den eneste kender af tysk politik, der er frustreret over en valgkamp, der har budt på et minimum af principielle diskussioner om Tysklands rolle i Europa og verden.
»Tyskland er blevet stor og indflydelsesrig i verden. For stor og indflydelsesrig til en valgkamp, der tilsyneladende er for kedelig. Det behøvede den ikke at være«, skriver udenrigsredaktør Stefan Kornelius i Süddeutsche Zeitung.
»Desto mere irriterende er det, at valgkampen undgår de store og eksistentielle udenrigspolitiske emner.«
Skæbnen i egne hænder
Uanset hvem der vinder søndagens valg, kan Tyskland ikke undslippe det ansvar, der følger med landets politiske og økonomiske indflydelse i Europa.
Selvom Tysklands nyvundne styrke på den globale scene ikke fylder meget i valgkampen, er partilederne klar over, at Tyskland er nødt til at omfortolke sin hidtidige udenrigspolitik. Kansler Merkel har endda selv understreget, at tyskerne må indstille sig på nye tider.
»De tider, hvor vi helt og holdent kunne forlade os på hinanden, de er for længst forbi. Det har jeg erfaret i de seneste dage. Og derfor kan jeg kun sige: Vi europæere er virkelig nødt til at vores skæbne i egne hænder«, sagde kansleren, da hun under en tale i et øltelt i München i maj satte ord på både Tyskland og Europas nye situation.
Hvordan Tyskland i praksis skal kombinere nationale interesser med den stadig mere krævende rolle som Europas leder er dog stadig uklart for mange vælgere. »Hvad betyder det, når Merkel i et øltelt stiller sig op og siger, at europæerne må tage deres skæbne i egne hænder, også når det gælder forsvarspolitikken,«, spørger Josef Janning.
»Det er indlysende, at Tyskland fremover vil blive mere aktiv og tage mere ansvar på den globale scene. Tyskland vil bruge flere penge på at sikre sine udenrigspolitiske interesser. Men det vil ikke blive annonceret som led i en storstilet udenrigspolitisk strategi«.
Og det er der gode grunde til, mener han.
»Hvis politikere begyndte at tale om de udenrigspolitiske udfordringer, som Tyskland står over for, ville mange vælgere sige: »Det vil vi slet ikke. Vi vil ikke være en førende militærmagt. Vi ønsker ikke, at Europas skæbne afhænger af os. Vi vil ikke være de eneste, der holder sammen på EU.«
Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland