I Roskilde så højvandet efter stormen i går en overgang ud til at kunne gøre ubodelig skade på et af nationalklenodierne, byens velbevarede vikingeskibe. På de tre sider skvulpede vandet ind mod Vikingeskibsmuseets vægge, og på den nordlige side havde de store vandmasser så småt fundet vej ind i en hulvæg i bygningen. Og udenfor var bølgerne så store, at de ganske enkelt slog sandsækkene væk.

»Vi besluttede at bore et hul i muren for at lette trykket, og så stod der et springvand ud,« siger en af museets medarbejdere, der arbejdede på højtryk med at få tappet vandet ud af væggen og dæmmet op. En del af udfordringen var, at luftfugtigheden ikke må variere alt for meget i museets store haller. Det kan gå ud over de store vikingeskibe.

»Vores største bekymring er selvfølgelig, at der kommer vand ind i vikingeskibshallen, hvor vi har vores 1.000 år gamle vikingeskibe stående. De er konserveret med en slags kunstvoks, og forudsætningen for, at de kan bevares, er, at man holder en pæn stabil luftfugtighed omkring dem,« forklarede museets direktør Tinna Damgård-Sørensen.

Hun havde i går netop taget imod otte store affugtere, der skulle hjælpe museet med at holde den rigtige luftfugtighed, så vikingetidens klenodier ikke tager skade.

Det problematiske nordlige hjørne

Vandstanden nåede sit højeste i går eftermiddag, men her var der stadig lange udsigter til, at vandet ville trække sig tilbage.

»Det vil formentlig stå så højt indtil midnat. Vi skal nok være på arbejde indtil i nat eller helt til i morgen,« siger museumsdirektøren.

Kun i museets nordlige hjørne er vandet trængt igennem barrikaderne. Det er her, at vinden og bølgerne står mest direkte ind på museet. Det nordlige hjørne er imidlertid det mest kritiske, da det også er her, at de fleste tekniske installationer, som blandt andet står for ventilation i bygningen, er placeret. Også flere af museets servere er stået af, forlød det.

»Vi panikker ikke endnu og har situationen under kontrol. Det værste scenarie er, at der går en rude, og det er ikke sket,« sagde Tinna Damgård-Sørensen.

Vikingeskibsmuseet var løbende i kontakt med Nationalmuseets bevaringsafdeling, som står klar til at rykke ud med konservatorer med speciale i trækonservering, hvis situationen skulle forværres.