De tre kvindelige svenske arkæologer fra Uppsala Universitet havde en meget konkret opgave. Var krigeren fra vikingetiden, der var begravet i byen Birka, en mand eller kvinde? Tidligere undersøgelser fra 1970erne havde vist, at den døde muligvis var en kvinde, men der var sat spørgsmålstegn ved den undersøgelse, fordi forskerne ikke rigtig troede på, at en kvinde kunne være kriger. Deres undersøgelse, der netop er publiceret i tidsskriftet American Journal of Physical Anthropology, fastslår, at det var en kvinde. Alle mulige tekniske metoder blev taget i anvendelse, herunder en genome-data-undersøgelse og en isotop-analyse. De viste, at der ikke var Y-kromosomer og den genetiske undersøgelse fastslog, at hun kom fra Nordeuropa - og sandsynligvis fra Sverige.
Der er kilder fra tidlig middelalder, der beretter om kvindelige vikingekrigere, der kæmpede side om side med mænd. Alligevel blev disse beskrivelser ofte afskrevet som myter i historieskrivningen. Der er også beretninger om valkyrier, der var udrustet som krigere og ryttere.
Birka var i vikingetiden en central handelsby i Midtsverige. Der var fra denne vikingeby kontakter til Ruslands handelspladser og helt til byer i det byzantinske imperium. Man regner med, at der boede ca. 700-1.000 mennesker i Birka i vikingetiden og at de hovedsagelig var handelsfolk. Der er identificeret 3.000 grave i byen og af dem er 1.100 blevet udgravet, hvilket gør Birka til en af de mest udgravede vikingebyer i verden.
En af gravene har tiltrukket sig speciel opmærksomhed, fordi den er velbevaret og forsynet med våben og gaver. I graven er et sværd, en økse, et spyd, pilespidser, en kniv, to skjolde og bl.a. to heste. Kort sagt det komplette udstyr for en kriger. Desuden er der nogle små genstande fra et spil, der synes at vise, at den døde har viden om taktik og strategi og antyder, at den døde måske var kriger. Det fornemme udstyr i graven viser, at hun var en del af eliten. Man har kendt til kvindegrave, hvor de døde er begravet med våben, men ikke en grav som i Birka, hvor hun har haft et helt krigsudstyr med. Man har ofte debatteret i vikingeforskningen om en kvinde kunne være en militær leder og derfor satte forskere sig for endelige at afgøre den gamle strid, om skelettet var en mand eller kvinde.
Undersøgelsens konklusion var klar, nemlig at det drejede om om et kvindeskelet. Arkæologerne konkluderer, at den dødes kønsidentitet udfordrer vor normale antagelser om mænd og kvinderoller i vikingesamfund. Det viser, at kvinder kunne have vigtige roller som militære ledere og en del af den herskende elite. Den ene af de tre arkæologer, Charlotte Hedenstierna-Jonson, siger til svenske medier: »Resultatet advarer mod generaliseringer om den sociale orden i tidligere samfund.« Hun peger på, at selv om man havde en mistanke om, at skelettet var en kvindes, så vedblev man at gå ud fra, at det drejede sig om en mand. Man ignorerede simplethen, siger Charlotte Henstierna-Joson, muligheden af, at det var en kvinde.
Forskerne indrømmer i svensk presse, at tilstedeværelsen af våben i graven ikke entydigt beviser, at det drejer sig om en kriger. Men de peger på, at når det drejer sig om mænd begravet med våben, så er der ikke tvivl i konklusionen om, at den døde var en kriger.
Til Berlingske siger Charlotte Hedenstierna-Jonson: »Jeg er ganske overbevist om, at hun var en kriger og ikke en person, der skulle ligne en valkyrie eller blot en kvinde, der blev begravet med en mands våben. For hun er klædt ud som en kriger og der er ingen smykker eller andre typiske kvindelige genstande i graven. Så hun har, i mine øjne, været en kriger. Desuden er hun begravet med to heste og normalt i krigergrave med mænd, er de to heste hingste - altså heste af hankøn. Men i denne grav er den ene hest en hingst og den anden en hest af hunkøn og jeg mener, at det er fuldt bevidst for at understrege, at denne kriger var en kvinde.«