Når gæsterne tjekker ud af hotel SP34, der ligger på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Vester Voldgade, kan de få en liste over alle de ting, der står på hotellet, så de selv kan købe dem. De stole, de har siddet på, de senge, de har sovet i, de vinglas, de har drukket af.
Ja, selv en vejledning om, hvordan hotellets vægge er malet, kan de få med hjem. Den har Inge, hotellets malermester lavet, fordi så mange gæster spurgte, hvordan de kunne få de samme vægge i deres hjem som på hotellet,
»Man bliver inspireret, når man bor på et boutiquehotel, hvor der er masser af gode ideer i indretningen. Har man siddet på en god stol i restauranten, vil man gerne købe den. Vi får lavet mange ting specielt til vores hoteller, og dem oplever vi, at gæsterne ønsker at købe bagefter, så lige nu kan vi henvise dem til forhandleren, men i løbet af få uger åbner vi en webshop, hvor man kan købe alt, man ser på vores hoteller, for vores gæster efterspørger det,« siger Tanja Ibsen Nørskov.
Hun er PR-chef for Brøchner Hotels, der driver en række hoteller, blandt andre SP34 og Hotel Danmark, der åbner denne sommer – og hvor gæsterne også skal kunne købe alt fra, inklusive hotellets egen vin, så de kan genskabe hele hoteloplevelsen hjemme.
Badekar i soveværelset og veloursofaer i stuen
For vi vil bo som på et hotel i vores egne hjem. Kig omkring i dit hjem. Har du et marmorbord? Har du også købt en sengegavl? Drømmer du om en regnvejrsbruser? Et badekar i soveværelset? Det hele stammer direkte fra hotellerne, lige som den veloursofa, som også lister sig ind i private hjem, stammer fra hotelindretning. Vi indretter vores soveværelser og vores badeværelser, så de ligner hotelværelser, og vi lader os inspirere, når vi rejser.
Erik Rimmer, der er chefredaktør for Bo Bedre, kan helt præcist tidsfæste begyndelsen på den trend.
»1994!« siger han.
»Hotelmanden Ian Schrager fik Philippe Starck til at indrette Delano i Miami, og det var første gang, at et hotel havde været en designoplevelse. Før det var hoteller enten kædehoteller, der lignede hinanden, eller klassiske luksushoteller, der var indrettet i den samme stil, men med Delano fik man en total designoplevelse. Alle værelserne var fuldstændig hvide, der var lange hvide gardiner, alt var kridhvidt, den eneste farve i værelset var et grønt æble, som blev skiftet hver dag. Madonna ejede restauranten, og ved poolen gik der tjenere rundt hver 15. minut og delte kølige klude ud. Jeg var der selv i 1994, og det var en kæmpe oplevelse.«
Siden da er hotellerne blevet en af de vigtigste inspirationskilder, når det gælder indretning af vores private hjem, siger han. Især soveværelserne og badeværelserne er inspireret af verdens bedste hoteller.
»Det kan være et badekar, der står frit i rummet som på Soho House i Berlin eller det kan være en brusekabine, hvor man med et tryk på en knap kan gøre glasset uigennemsigtigt. Jeg har selv boet i en lejlighed en kort periode, hvor der var sådan en brusekabine, og det kommer direkte fra hotellerne. Hotellerne har haft og har en kæmpe indflydelse på den måde, vi indretter os på.«
De nyeste tendenser er, fortæller han, lange dobbelte gardiner, der på et hotel har den effekt, at de lukker alt lys ude og gør værelset til at sove i, uanset, hvor meget jetlag gæsten har. Dem vil vi også have privat nu.
»Det handler dels om, at hotelværelser er indrettet af designere, der virkelig kan forfine rummene, dels, at vi rejser mere og mere. Vi oplever flere hoteller.«
Det er de sociale mediers skyld
Det gør vi via de sociale medier – søger man på Instagram, ligger der 1,2 mio. billeder med hashtagget »hotel« og ½ mio. med hashtagget »hotelroom« – men også fordi designhotellerne nu findes i mange priskategorier. Et hotel som Mickelberger i Berlin har været vigtigt i udviklingen, siger Mads Arlien Søborg, der er trendforsker og vært på DRs programmer om Vilde Hoteller.
»Det var et af de første steder, hvor indretningen var maskulin, men også hvor det ikke var dyrt. De har bygget med spånplader, og da jeg havde været der første gang, havde jeg lyst til at gå hjem og bygge alt om. Det at designhoteller er for alle, betyder også, at mange flere bliver inspireret af dem.«
Det mærker man tydeligt hos Ellos, en webbutik, der blandt andet sælger boligtilbehør til forholdvis lave priser, siger direktør Trine Rønsbøll. Deres kunder vil også bo på hotel hjemme.
»Vi bruger selv hotelstilen som inspiration, når vi laver billeder, og vi sælger virkelig mange tekstiler til soveværelserne, det ved vi, fordi folk skriver til os med mål på deres senge, så de ved, om tingene passer. Vi sælger også mange puder og mange sengegavle, for det er den stil, folk gerne vil have. Vi foreslår også, at de reder deres seng med to sengetæpper, som man gør på hoteller, og vi kan se, at de tager stilen til sig.«
Måske er hotelstilen så attraktiv, fordi den tilbyder en drøm om det nemme liv. Det er i hvert fald den drøm, som ejendomsmæglerfirmaet Geisler og Rønne slår på, når de forsøger at sælge en lille lejlighed i det indre København, der er indrettet som en hotelsuite med de klassiske elementer. De lange gardiner, den store seng med sengegavlen, de mørke farver er valgt med omhu af den boligstylist, der har ombygget og indrettet lejligheden, siger ejendomsmægler Christian Brandt_Müller.
»Den henvender sig til en bestemt målgruppe af unge karrieremennesker, der lever et liv, hvor man nærmest har en concierge. De laver ikke mad selv, men henter takeaway, og de står ikke på et fællesvaskeri om lørdagen, de bruger tjenester som Washa.dk (et vaskeri, der henter og bringer vasketøj, red.) Deres liv foregår i høj grad uden for hjemmet, på arbejde og i byen, men når de er hjemme, vil de have en god base. Til dem er hotelstilen perfekt.«
På hotellet kan man være ingen
For hotellet er et mærkeligt mellemsted, siger professor i nordisk litteratur på Aarhus Universitet, Dan Ringgaard.
»Et hotel er et ikke-sted, et sted, der netop er defineret af ikke at være et hjem, men et sted, hvor man kan være hvem som helst, hvor man ikke behøver at være sig selv. Vi er fascineret af steder som hoteller og lufthavne, fordi vi kan være hvem som helst eller ingen der. Vi kan påtage os en ny identitet, og det kan være som at træde ind i en film, når man checker ind på et hotel. Vi vælger selv, hvem vi vil være.«
Men når hotellet tilbyder os at være hvem som helst, er det også, fordi det mangler alt det, et hjem er: vores fortid, vores minder. Et hjem er det modsatte af et ikke-sted.
»Det er jo ret paradoksalt, at vi gerne vil indrette os som på et hotel derhjemme, fordi hotellet tilbyder os at være anonyme. Men måske et soveværelse indrettet som et hotelværelse kan give en fornemmelse af, at vi kan stikke lidt af fra os selv.«
I hvert fald indtil der skal skiftes sengetøj, og der ikke dukker en stuepige op