Tobias Lindholms »Krigen« er blevet nomineret til en Oscar. Thomas Vinterbergs »Kollektivet« er udvalgt til hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Berlin. Martin Zandvliets »Under sandet« har skabt stor opmærksomhed på førende filmfestivaler.
Dansk film er en succes i udlandet. De fortæller omverden, hvem vi er. De er udtryk for den kunstneriske mangfoldighed, der eksisterer. De bringer vores dygtige filmkunstnere udenfor landets grænser.
Det skal vi værne om.
I Berlingske Business 21. januar kunne man under overskriften »Bred politisk opbakning til frie film og frit TV i hele Europa« læse om en afstemning i Europa-Parlamentet. Et flertal af de europæiske politikere vil af med den såkaldte geo-blocking, og det udlægges som om, at der nu er banet vej for fri adgang til film og TV-serier på tværs af landegrænserne i EU.
Det er dog en sandhed med modifikationer.
EU Kommissionen har ganske rigtigt fremlagt et omfattende forslag om et digitalt indre marked, som blandt andet rummer et opgør med geo-blocking i bredeste forstand. Geo-blocking betyder, at adgangen til online-services og varer er bestemt af din geografiske placering. Der er mange gode takter i forslaget.
Vi kan alle være enige om, at det ikke er rimeligt, at prisen for at leje en bestemt bil på en bestemt destination er forskellig, alt efter hvilket land du bor i – for nu blot at tage et eksempel. Men når det kommer til film, er situationen helt unik. Geo-blocking er simpelthen fundamentet for, at det overhovedet er muligt at finansiere langt hovedparten af de danske film.
Uden muligheden for geo-blocking vil en typisk film ikke kunne laves. Den offentlige filmstøtte udgør nemlig kun en del af filmens budget. Den resterende – store – del af finansieringen hentes ved samproduktion med udenlandske investorer, samt ved at distributionsrettighederne sælges på forhånd til filmdistributører i andre lande.
Den lokale distributør fastlægger dato for biografpremiere, samt hvornår filmen udsendes til køb og leje på dvd, onlineplatforme og tv, inden for sit territorium. Det forudsætter muligheden for geo-blocking.
Uden muligheden for geo-blocking vil disse finansieringskilder falde fra, og en typisk film vil miste mellem 30 og 60 procent af sit budget. Uden muligheden for geo-blocking ville film som »Krigen«, »Kollektivet« og »Under sandet« ganske enkelt ikke kunne være lavet. Uden muligheden for geo-blocking vil vi miste den kunstneriske mangfoldighed og internationale succes i dansk film.
I Nordisk Film, som er en del af Danmarks største medievirksomhed, Egmont, står vi ikke alene med dette synspunkt. Det er en samlet filmbranche både herhjemme og i de øvrige europæiske lande, der advarer mod konsekvenserne. Det samme gør Det Danske Filminstitut, som administrerer den offentlige filmstøtte.
EU Kommissionens forslag skal behandles politisk de kommende år, og vi opfatter, at en række danske politikere og den danske regering heldigvis er opmærksomme på, at et digitalt indre marked ikke må ødelægge den særegne finansieringsmodel, som er fundamentet for filmbranchen. Det er positivt.
Nordisk Film og filmbranchen i det hele taget arbejder målrettet på at udvikle nye former for digital distribution af film, som imødekommer brugernes behov og ønsker – også på tværs af landegrænser.
Vi er positive over for, at forbrugere kan bruge de film- og streamingtjenester, som de har købt og betalt for adgang til, når de for eksempel er på ferie i andre EU-lande. Mange filmtjenester arbejder allerede nu på at kunne tilbyde denne mulighed for portabilitet, og det vil blive mere og mere udbredt.
Det kan altså sagtens lade sig gøre at lave portabilitetsløsninger, som ikke bryder med det grundlæggende princip om, at rettigheder til for eksempel film kan sælges eksklusivt til afgrænsede territorier og lande. Man kan sagtens lave portabilitetsløsninger og samtidig opretholde geo-blockingen.
Det bør de europæiske politikere tage hensyn til i det videre arbejde med det digitale indre marked, ligesom det først og fremmest bør være overladt til de enkelte aktører i filmbranchen selv at skabe disse løsninger.
Vi skal sikre, at forbrugerne har fleksibel mulighed for at se alle de mange gode film, vi laver. Men det kræver, at fundamentet ikke bliver ødelagt, for så vil der stort set ikke være nogen nye film at se.
Og dét vil for alvor være en tragedie.