Med en ny plan i jernhånden vil regeringen bekæmpe ekstremisme og radikalisering. Der skal bl.a. sættes en stopper for, at jihadister rejser til Syrien og Irak for at kæmpe, samtidig med at de modtager offentlige ydelser fra Danmark.

»Vi har stået i den fuldstændig åndssvage situation, at vi har set udbetalinger til mennesker, som fører krig - principielt mod os. Vi er et meget rigt og meget rart samfund, men dér har vi valgt at trække grænsen,« siger justitsminister Søren Pind (V).