Kim Fournais er en glad mand. Den bank, han var med til at stifte for 25 år siden, er i dag på sin vis blevet blåstemplet af den store finske forsikringskæmpe Sampo og den ligeledes store kinesiske koncern Geely.
De to firmaer har mandag formiddag morgen meddelt, at de kommer til at være en stor del af Saxo Banks ejerkreds fremover. For 1,97 milliarder kroner køber Sampo 19,9 procent, mens Geely, der første gang meldte sig på banen i maj måned med intentionen om at købe 30 procent, nu har valgt at øge det til 51,5 procent.

