I den forløbne uge blev der offentliggjort en liste, som gik i noget nær viralt spin på de sociale medier. Det var tænketanken Cepos, der havde lavet en liste over de uddannelser, der sikrer den højeste løn. Ikke overraskende skulle man således stile mod forsikringsbranchen og en karriere som aktuar, hvis man ville sikre sig en skyhøj gage. I den modsatte ende på en lidet flatterende sidsteplads lå uddannelsen til billedkunstner. Det er med andre ord ikke denne kunstneriske åre man skal følge, hvis man ønsker at leve et liv uden finansielle bekymringer – og hvem ville ikke gerne det?
Nu vil nogle måske anfægte, at det ikke kun er penge, det handler om, når man som ung vælger karrierevej, men tallene er alligevel lidt tankevækkende, når man samtidig kigger på vores hjemlige diskussion om kunstens rolle i vores samfund. Hvad vil vi egentlig med den? Hvorfor skal den egentlig støttes økonomisk? Er danske kunstnere ikke blot nogle forkælede snyltere, der må lære om almindelige markedsvilkår og klare sig selv? Når alle andre skal spare, så skal kunsten det vel også?