NICKELSDORF: Hadils familie har tilhørt Syriens overklasse. Hendes far var pilot og general under Assad-styret, før revolutionen og krigen brød ud.

Den 27-årige pige fra Homs ser mig ind i øjnene. Hun blinker et par gange, før ordene kommer. Hun er velformuleret, veluddannet, bærer et helt lands kultur og elitens selvsikkerhed i sin lille taske, som hun krydser endnu en grænse på sin vej gennem Europa. Men hun har svært ved at fortælle det her.

»Mine fire brødre er på skift blevet arresteret af Assad. Tortureret. De blev slået og fik elektrochok.« Kvinden slår blikket ned.

»Til sidst arresterede de også min far. For styret at se mener vi det forkerte. Vi var en familie, som hjalp andre, som hjalp flygtninge i Homs. Så kom de, Shahiba. De spredte rygter om, at vi var dårlige mennesker.«

Shahiba betyder efterretningsvæsnet på arabisk.

Hadil personificerer en ny tendens i flygtningebølgen, som hun krydser grænsen mellem Ungarn og Østrig med sin mor og fire brødre – faren er i Libanon. Familien er hidtil blevet i Syrien for at hjælpe andre, klar til at genopbygge landet. Men nu flygter de og andre veluddannede fra Syriens øverste lag også. De flygter, fordi situationen i Syrien forværres dag for dag. Men de flygter også, fordi de kan.

Organiserede ture til Europa

Ifølge eksperter modsætter den syriske præsident, Bashar al-Assad, sig ikke længere, at de flygter. Tværtimod. Regimet lukker øjnene for den organiserede flugt, der meget åbenlyst finder sted i Syrien lige nu.

En højtstående europæisk diplomat, der har sin gang i Damaskus, men ikke vil citeres med navn, skildrer tendensen således:

»Folk, der vil flygte, mødes helt åbenlyst i parker, før de rejser. Der er pakketure, som falbydes åbenlyst overalt. Dyre ture, billige ture, afhængigt af hvad de flygtendes økonomi tillader. Der er rejser til grænser eller til længere ind i Europa,« fortæller diplomaten.

Den 25-årige studerende Magid er fra byen Dara’a i det sydvestlige Syrien. Assad har lagt byen for had, fordi det var i Dara’a, at oprøret mod styret først brød ud i 2011.

»Grunden til, at vi flygter netop nu er, at Assad har åbnet for vejene, der hidtil har været lukkede,« fortæller Magid, der læste til ingeniør, før familien flygtede.

»Styret har bombet mere end 50 procent af Dara’a. En bombe faldt tæt på vores hus, og vi så stumper og stykker af dræbte i gaderne. Derfor valgte vi at flygte, selv om det er klart, at vi helst vil blive i Syrien for at hjælpe med at bygge landet op igen,« fortæller Magid, der har et fast blik, trimmet fuldskæg og skutter sig i kulden på grænsen mellem Østrig og Tyskland i en camouflagejakke.

Styret vil presse Europa

For eksperterne at se er der flere grunde til, at Assad har åbnet sluserne. Styret vil af med dem, der er uenige med styret. Assad-regimet forfølger og torturerer systematisk de dissidenter, det kan. Men det nye er så, at det lader dem, der vil, rejse, oplyser diplomater. Samtidig er det i styrets interesse at slippe af med sunnimuslimer, fordi Assad selv er alawit, en shiamuslimsk sekt.

En anden årsag er, at styret tjener penge på pas og rejser og på de ejendomme og forretninger, som de flygtende efterlader, som man selvsagt kan købe til en god pris.

En tredje årsag – og en årsag som nogle ser som den vigtigste – der måske allerede har givet gevinst, er at lægge pres på Europa. Og det har flygtningestrømmene gjort i enorm grad. Både i praktisk forstand og hvad angår Europas identitet og sammenhængskraft.

Tesen er, at det langsomt øger Europas forhandlingsvilje med hensyn til at ville acceptere en politisk løsning på krigen i Syrien, som landene tidligere pure ville afvise.

»Vi er klar til at forhandle,« sagde den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, på en pressekonference med den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, for en uge siden. Kerry annoncerede, at USA nu er fleksibel i forhold til, at Assad bliver på sin post.

»Assad skal gå af,« lød det fra Kerry. »Men det behøver ikke at være den første dag, eller måned, whatever ...«

Den britiske premierminister, David Cameron, sagde i et interview med Sky News forrige weekend, at han er klar til at lade Bashar al-Assad lede en overgangsregering, hvis det lykkes at indgå en fredsaftale.

»De er dyr – vi er bange for dem«

Tilbage i Nickelsdorf, på grænsen mellem Ungarn og Østrig, lyser 27-årige Hadils ansigt op, når man spørger hende, hvordan hun ser sin fremtid i Europa.

»Jeg elsker at studere nye sprog. Jeg har læst engelsk litteratur på universitetet og er vant til at undervise og arbejde hårdt. Derfor vil jeg gerne til Tyskland, som har ry for at være et godt land at studere i.«

Hendes slidte pink sko glimter i solen.

»Jeg vil lære ting – og så snart som muligt vende tilbage til Syrien. Vi skal i gang med at bygge landet op igen. Syrien er vores land. Jeg har det dårligt med at overlade det til de mennesker. Men vi har brug for frihed. Det er den, vi jagter.«

Hadil er ikke i tvivl om, hvilke ord hun skal sætte på Assad-regimet:

»De er dyr. Vi er bange for dem. Vi havde aldrig troet, at den dag skulle komme, hvor de arresterede min far. At de ville arrestere en tidligere general i Assads hær. Men dagen kom. Så flygtede vi.«