Dansk Folkeparti er blevet landets største parti i Europa. Det blev understreget igen og igen fra talerstolen på partiets netop overståede årsmøde, hvor stemmeslugeren Morten Messerschmidt og partiets nummer to i parlamentet, Anders Vistisen, høstede stående bifald fra tilskuerrækkerne.
»Kære partifæller. Vi gjorde det. Og modsat vores statsminister så gjorde vi det uden nødløgne og uden løftebrud. Vi er Danmarks største parti i EU-parlamentet, vi er dem, der tager danskernes bekymring og skepsis alvorligt. I 93 af vores kommuner blev vi 25. maj Danmarks største parti, og vi har nu indflydelse,« lød det i Messerschmidts tale fra Herning Kongrescenter.
Mere end hver fjerde dansker, 26,6 procent for at være præcis, stemte på Dansk Folkeparti ved europaparlamentsvalget i maj. Det sikrede partiet fire ud af de i alt tretten danske mandater, og Morten Messerschmidt løb med 465.758 personlige stemmer - nok til at slå Poul Nyrups (S) tidligere rekord.
Mentalitetsændring i Bruxelles
Både før og efter valget såede kommentatorer og forskere tvivl om, hvilken indflydelse det EU-kritiske parti kunne veksle stemmerne til i praksis. Og en række organisationer, heriblandt Dansk Erhverv, 3F og Tænketanken Europa, gik så langt som til at advare danskerne mod, at en stemme på DF var at smide en stemme i et sort, indflydelsesløst hul.
Men i et interview med Berlingske understreger Messerschmidt og Vistisen, at DFs kritiske linje ikke har svært ved at få ørenlyd i Bruxelles:
»Der er virkelig sket noget i EU siden parlamentsvalget. En mentalitetsændring, som kan tilskrives ikke bare Dansk Folkepartis sejr, men hele den borgerlige EU-skepsis,« lyder det fra Morten Messerschmidt.
Som det vigtigste peger han, sammen med Vistisen, på, at den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har accepteret, at Storbritannien og andre lande kan trække suverænitet tilbage. Men de to mener, at den EU-skeptiske bølge, vi så over store dele af Europa ved valget i maj, har sat »store fingeraftryk« på flere væsentlige områder.
»Vi har nu for første gang en kommission, der klart siger, at der ikke flere udvidelser de kommende fem år. Det er jo også en indrømmelse i forhold til den kritik, vi har rejst. Så hele systemet har langt hen ad vejen indrettet sig efter den nye realitet, der hedder, at det er den EU-kritiske blok, som man nu skal komme i møde,« siger Morten Messerschmidt.
Slugte kameler
DF har konkret fået mere magt, efter partiet i juni forlod sin tidligere gruppe, den nationalistiske EFD, og i stedet blev en el af den konservative gruppe ECR, de europæiske konservative og reformister, som ledes af Storbritanniens premierminister, David Cameron.
Dansk Folkepartis mandater har nu fået plads i ti udvalg og breder sig ud over væsentlige dele af EU-politikken, blandt andet er Messerschmidt blevet ECR-gruppens talsmand i forfatningsudvalget. Det er ifølge de to »en god start« - men indflydelsen vokser trods alt ikke ind i himlen:
»Det, vi kan gøre lige nu, er at sende et signal til Europa, og så kan vi håbe, at det går i den rigtige retning. Men jeg tror, at alle der bevæger sig i det system ved, at det ikke er noget, man får ændret over night. Vi er fire mandater fra Dansk Folkeparti, og der skal 376 medlemmer til at lave et flertal,« siger Anders Vistisen.
ECR, der er den ene af to konservative grupper, er parlamentets tredjestørste sammensat af en lang række partier fra 15 forskellige lande, der spreder sig over liberalister og separatister. Nogle går eksempelvis ind for, at Tyrkiet skal blive en del af EU, og de interne uenigheder har fået kommentatorer og politiske modstandere til at udtrykke bekymring for samarbejdet i gruppen.
»Der var mange, der var ude at sige, at ECR-gruppen falder helt sammen og stillede spørgsmålstegn ved, om den overhovedet kunne overleve. Nu er det den tredjestørste gruppe i Europa-Parlamentet,« lyder det fra Anders Vistisen, der tilføjer, at partiets størrelse og den nye gruppe har givet dem en tyngde, der gør, at han og de tre kollegaer kan fremføre deres sager med en anden myndighed.
»Selvfølgelig må man lave nogle kompromiser og sluge nogle kameler. Men så længe modstanderne også er villige til at sluge kameler, og helst nogle, der er lidt større end dem, vi tager, jamen så kan vi godt leve med det,« tilføjer Messerschmidt.
Fra Bruxelles til Christiansborg
EU-politikken spillede en central rolle på Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden. Østeuropæere, grænsekontrol og asylansøgere fik for alvor de 1127 delegerede op af stolene, og netop den sammenhæng, der er mellem mærkesagerne på den politiske scene hjemme i Danmark og de store spørgsmål på EU-området, kan siges at være en af nøglerne til partiets europæiske valgsucces.
»For Dansk Folkeparti er EU-politikken i den grad et horisontalt anliggende, som ikke bare hører til i Bruxelles, men har en relevans i alle politiske sammenhænge,« siger spidskandidaten, mens Vistisen fortsætter:
»Det er det, vi skal bruge EU-mandatet til. Vi skal fortælle, at EU-politikken ikke stopper med det arbejde, vi gør i parlamentet - den skal kæmpes helt ind i Folketinget. Det skal vi have danskerne til at forstå.«
De to har derfor planer om at bruge en stor del af tiden på den danske dagsorden, i de danske medier og med kollegaerne på Christiansborg.
Og fra 2019, når perioden for det nuværende parlament løber ud, har Morten Messerschmidt planer om at vende hjem til den danske politiske scene og stille op til Folketinget. Han og Vistisen har fungeret som læremester og lærling i Bruxelles. Nu forventes det, at den 26-årige Vistisen, der sideløbende med parlamentet er formand for DF Ungdom, skal køres i stilling som partiets nye EU-spidskandidtat.