Hos virksomheden Lhoist Faxe Kalk på Sydsjælland har man haft en seniorpolitik siden 2012, og nu gør man klar til at udvikle version nummer to. Virksomheden omsætter for 240 mio. kroner om året og har 65 ansatte.
Og den står over for et stort generationsskifte. Næsten en fjerdedel af medarbejderne er over 60 år, og hele 71 pct. er over 50 år. Og specielt når det gælder den faglærte arbejdskraft, står nye folk ikke ligefrem klar i kulissen, hvis nogen holder op. Derfor arbejder virksomheder med at indgå aftaler, så seniorerne bliver længere på jobbet.
