Den gode nyhed er, at du som forbruger i EU skal give dit udtrykkelige samtykke til, at du må blive fanget på kamera af en virksomhed og identificeret med ansigtsgenkendelse. Teknologien gør det blandt andet muligt at vise målrettet indhold på de reklameskærme, du går forbi, for eksempel i lufthavnen, som Berlingske Business skrev i går.

Den dårlige nyhed er, at vi som digitale forbrugere og borgere på nettet ikke hidtil har været særligt gode til det med informerede samtykker. Eller rettere: Samtykket afgiver vi villigt, hvis vi kan få en god rabat, en væsentlig oplysning eller bare en sjov app. Men spørgsmålet er, om vi ved, hvad vi gør?

»Det er for uigennemsigtigt, hvad man egentlig siger ja til. Vi kan ikke gennemskue konsekvenserne, og vi ved ikke, hvad dataene bliver brugt til. Derfor er kravet om samtykke ikke tilstrækkeligt som forbrugerbeskyttelse,« siger Anette Høyrup, seniorrådgiver for databeskyttelse i Forbrugerrådet Tænk.

»Målrettede reklamer og ansigtsgenkendelse er jo ikke farligt – det vil mange vel endda synes er nyttigt. Det helt afgørende er, om dine personlige oplysninger lagres og kan kobles til andre informationer. Det skal være en ret at færdes anonymt som forbruger. Derfor skal beskyttelsen bygges ind i teknologien og ikke hvile på et samtykke eller ej,« siger Anette Høyrup, som vil have krav om automatisk sletning af persondata og kryptering, så oplysninger ikke kan deles med tredjepart.

Vores dårlige track record med velinformerede samtykker til tracking-teknologi ses blandt andet på sociale medier. På Facebook rejser der sig med mellemrum en storm af protester over denne eller hin udnyttelse af vores persondata, som det viser sig, at vi faktisk selv har givet tilladelse til.

»Vi skal ikke lade os forføre«

Hvad angår ansigtsgenkendelse har større – eller i hvert fald andre – kræfter dog grebet ind. I EU må Facebook ikke anvende sin genkendelsesteknologi på uploadede billeder og koble dem til en anden bruger. Det anses for krænkelse af EUs persondataregler, som ventes opdateret og yderligere strammet i løbet af 2015.

Cookie-advarslerne er endnu et eksempel på, at samtykke ikke automatisk giver bedre beskyttelse. Kun 13 procent af de danske internetbrugere læser advarslerne om cookies, når de besøger en ny hjemmeside, viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv. 68 procent af os synes, advarslerne er irriterende, og kun 18 procent mener, at cookie-advarslerne giver god forbrugerbeskyttelse.

Der er ikke meget, et kamera på en reklameskærm må gøre uden dit samtykke. Det må dog godt analysere optagelser af forbipasserende og vise reklamer, som er målrettet din alder og køn, så vidt som det fremgår af dit udseende.

Således kan midaldrende kvinder nu også ude i virkeligheden have fornøjelsen af kun at blive præsenteret for reklamer for rynkecreme og slanketrusser, mens de unge kan se på datingsites og stramme fitness-balder. Reklamebranchens interesse for den type målretning er dog også behersket.

»Det giver ikke megen mening at segmentere på de klassiske demografiske data som køn og alder. Der er selvfølgelig nogle gennemsnitlige forskelle, men der skal en mere raffineret inddeling til, før det er kommercielt interessant. Og det får vi kun i en samtale med forbrugeren, sådan som det altid har været. Ikke ved at lade os forføre af teknologien,« siger Mona Juul, administrerende direktør i reklamebureauet Envision og formand for Kreativitet & Kommunikation, brancheforeningen for rådgivende kreative erhverv.

Kameraet på reklameskærmen må ikke begynde at lagre billederne af dig og huske på, hvornår der er kommet en person med netop dit udseende forbi. Heller ikke selv om oplysningerne om din færden hverken er koblet til navn, CPR-nummer eller Facebook. Din adfærd regnes også for persondata.

»Vi skal lære at tænke på vores persondata som noget, vi selv bestemmer over. Dine data er dine egne, ligesom din krop og dine ejendele,« fastslår Birgitte Kofod Olsen, som er formand for Rådet for Digital Sikkerhed og advarer mod den store fristelse, der ligger i bekvemmelighed og et ønske om mere effektivitet.

»Vi kan jo godt lide på nettet, at der kommer reklamer, der passer til os. Det er praktisk og nemt, at vi får de rigtige informationer i butikken eller på skærmen, og det er bekvemt, hvis adgangstegnet bare er vores ansigt i forbifarten. Og når så informationerne alligevel ligger der, kan vi bruge dem endnu smartere til andre ting og koble op til sociale medier, eller måske endda til masseovervågning. Der er nogle mulige glidebaner, vi skal holde øje med,« advarer Birgitte Kofod Olsen.