En kæmpe udfordring for designbranchen er, at det er svært at sandsynliggøre værdien af design. Gitte Just nævner Coloplast og Novo Nordisk som rollemodeller på virksomheder, der har design helt oppe på direktionsgangen.
»Det er en interessant udvikling, når også toneangivende virksomheder betragter det design er i dag, og der ligger en stor opgave i at få skabt en forståelse for, hvad dansk design står for i dag. Det kræver en ny fortælling, og at vi opdaterer den fortælling, vi har. Ja, vi står på arven, og ja, vi kommer videre. Men det er, som om vi har stået på det punkt i meget lang tid. Det handler om, hvad der popper op i hovedet på folk, når man siger design. Det er ofte de klassiske ikoner og æstetik, folk tænker på, og det udgør også en stor del, for kigger man sig omkring i Danmark, er vi virkelig et designsamfund. Vi er jo marineret i design. Alt er formgivet og tænkt igennem,« siger hun og understreger, at vores styrke i høj grad er, at danske designere altid har været gode til at sætte mennesket i centrum.
Danske designere har været gode til at skabe funktionalitet og til at lægge et lag af æstetik hen over. Så uden at vi tænker over det, er vi tæt på at være et designsamfund fra vugge til grav.
LÆS HELE INTERVIEWET I BUSINESS SØNDAG