Det var en borgerlig regering, der nedlagde Ubådsvåbnet og fjernede forsvarets evne til at hævde dansk suverænitet under havets overflade. Det var en borgerlig regering, der foreslog den voldsomme besparelse på forsvaret, som nu er ved blive gennemført, ledsaget af afskedigelser, lukninger af militære tjenestesteder.

Og det er borgerlige regeringer og ordførere, der har skrevet under på forsvarsforlig, der reducerer forsvarsudgifternes andel af bruttonationalproduktet frem for at øge det, som de samme borgerlige politikere og regeringer ellers har lovet NATO-partnerne.

I morgen holder det største borgerlige parti, Venstre, forsvarskonference i Landstingssalen på Christiansborg, og forsvarsordfører Troels Lund Poulsen erkender ligeud, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Østersøområdet efter Ruslands agression i Ukraine og krænkelser af luftrummene og måske også svensk søterritorium er kommet bag på danske forsvarspolitikere.

Hvis man som vælger ønsker at beskytte eller ligefrem styrke Danmarks forsvarsevne, hvorfor skal man så stemme på Venstre?

»Man skal huske, at da vi i VK-regeringen foreslog at spare på forsvaret (2,7 mia. kr. – 15 procent af budgettet, red.) var vi ved at aftrappe engagementet i Afghanistan. Det ville frigøre midler. Vi var i en anden sikkerhedspolitisk situation. På grund af finanskrisen måtte alle, også forsvaret, spænde livremmen ind. Der er sket meget i de tre år siden da. Man skal stemme på Venstre, fordi Venstre står vagt om forsvaret og ikke mindst om Danmarks internationale forankring i blandt andet NATO.«

Mener du, der er behov for et forsvar, der kan hævde dansk suverænitet?

»Det mener jeg bestemt. Vi kan ikke have alle militære kapaciteter til rådighed, men vi bliver nødt til at vise, at vi har et troværdigt forsvar, og at vi har vilje til, at Putin ikke bare kan få lov til at annektere et land.«

Når suverænitetshævdelse er vigtig, hvorfor har vi så et forsvar, der ikke kan hævde suveræniteten under havets overflade?

»Det er også et problem, og det vil jeg ikke lægge skjul på. Det er en konsekvens af, at vi ikke kan alting. Vi vurderede, at vi kunne undvære ubådskapaciteten, men vi har nok været for lidt opmærksomme på at tilvejebringe en erstatning. Når vi nu er i en situation, hvor alle eksperter siger, at vi ikke kan følge, hvad der sker ud for vores kyster, så skal vi gøre noget ved det. Den diskussion har vi bare ikke haft før nu, hvor den kommer op på baggrund af det, der måske sker i Sverige.«

Evnen til at spærre de danske stræder med miner har historisk været vigtig, men minevåbnet blev nedlagt i begyndelsen af 00erne. Skal minevåbnet genanskaffes?

»De spørgsmål er alle dybt relevante. De understreger behovet for, at vi får en opdateret trusselsvurdering og en bedre kortlægning af, hvilke materielanskaffelser forsvaret vurderer som vigtige. Jeg har det klare budskab, at det billede skal vi have skabt.«

NATOs mål er urealistiske

I 1990erne var det ambitionen, at Danmark kunne udsende en brigade (3.000-4.000 soldater) til international mission. Så faldt ambitionen til en bataljon (600-800 soldater). Hvad lyder næste ambition på – et kompagni (110-140 soldater)?

»Nej. Min ambition er at styrke Hærens robusthed. Men jeg vil være forsigtig med at sætte tal på.«

Du understreger ønsket om solidaritet med NATO, hvor Danmark jo har lovet ikke at beskære forsvarsudgifterne, men søge at øge budgettet op til to procent af BNP. Men faktuelt falder Danmarks forsvarsudgifter, og når ned på 1,2 procent af BNP ved forsvarsforligets udløb. Hvordan hænger det sammen med NATO-solidariteten?

»Jeg kan ikke forestille mig et budget, der er mindre målt i pristalsregulerede kroner. Vi skal ikke længere ned, og jeg synes vi skal gøre os selv den tjeneste at finde ud af, hvilket forsvar vi skal satse på i fremtiden.«

Det konservative Folkeparti har bebudet, at de ønsker budgettet op på de to procent af BNP. Er det helt uden for skiven?

»Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er uden for skiven. Men det har ikke nogen gang på jord at løfte forsvarsbudgettet til den gode side af 30 mia. kr. eller mere. Det er 14-18 mia. mere end i dag. Men dermed ikke sagt, at der ikke er behov for at øge budgettet. NATOs målsætning går også ud på, at landene skal øge forsvarsbudgetterne, hvis der sker en udvikling i deres BNP, og det har den nuværende SR-regering også skrevet under på. Det skal vi kvittere for. Men man kommer ikke til at bruge 30 milliarder kroner på dansk forsvar, det gør man simpelthen ikke.«

Besparelsen på forsvaret har ført til officersafgang og afskedigelser. Er det i orden?

»Det er klart, at med så stort et forsvarsforlig skal man have selverkendelse til at indrømme, at noget kan udvikle sig anderledes, end vi troede. Jeg skal ikke lægge skjul på, at vilkårene for sergent- og officerselever optager mig meget. Helt aktuelt er der nogle udfordringer med hensyn til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Det er en illusion at tro, at alt går smertefrit, når man sparer 15 procent af budgettet.«

»Man kan aldrig lægge en fast plan for, hvordan forsvars- og sikkerhedspolitikken skal se ud. Man må også løbende se på, om materielinvesteringerne afspejler de sikkerhedspolitiske vilkår. De eneste, der har afvist behovet for en ny sikkerhedspolitisk vurdering, er forsvars- og udenrigsministrene.«