Troen på Vestas-topchef Ditlev Engels evner som spåmand voksede betragteligt, da verdens største vindmølleproducent onsdag aften kunne offentliggøre en ny kæmpeordre i USA.

Ordren betyder, at Vestas nu er tæt på at indfri de ambitiøse løfter for ordreindgangen i 2010, og samtidig formindskes risikoen for den nedjustering, som de fleste analytikere har ventet.

Vestas skal levere 190 vindmøller med en samlet kapacitet på 570 megawatt til en vindmøllepark i Californien. Det kan indbringe Vestas over fire mia. kr., hvoraf en væsentlig del ifølge selskabet vil falde i 2010.
Rygterne om den store ordre har svirret hele ugen på grund af et læk hos aftageren af de mange møller, den amerikanske kunde Terra-Gen Power. Det har gennem flere dage udløst kursstigninger til Vestas. I går voksede markedsværdien med 3,8 pct.

Når nok målet

Langt endnu