To timers kørsel fra Dakar, langs den senegalesiske kyst, ligger byen Taiba N’Diaye. Omkring den lokale moské løber sandede veje, der står enkelte grønne træer spredt ud over området, og generelt ligner Taiba N’Diaye mange andre østafrikanske byer. Flækken er dog også hjemsted for den første store vindmøllepark i Senegals historie, og den er faktisk mere dansk, end man umiddelbart skulle tro.

Som Vestas annoncerede mandag, skal selskabet levere i alt 159 megawatt til projektet, men på pengesiden møder man også danskere i form af EKF, Danmarks Eksportkredit, tidligere kendt som Eksportkreditfonden, og det er langtfra første gang, at Vestas og EKF er at finde i det samme vindprojekt.