Selskabet venter i år nu en omsætning på lidt under 3,1 mia. euro, mens selskabet i sit halvårsregnskab i starten af august ventede en omsætning på 3,1-3,3 mia. euro.
Tilbage i februar nedjusterede Nordex også forventningerne, som inden da var en omsætning på 3,4-3,6 mia. euro.
Forventningerne til driftsmarginen på EBITDA-niveau fastholdes i dagens meddelelse på mellem 7,8 og 8,2 pct., hvilket dog er før indregning af engangsomkostninger relateret til et spareprogram på 45 mio. euro.
I de tre måneder frem til udgangen af september fik Nordex nye ordrer i bøgerne for 203 mio. euro, hvilket var under en fjerdedel af niveauet i samme periode sidste år på 839 mio. euro.
/ritzau/FINANS