Det er den første ordre i USA med den pågældende mølle.

Det oplyste Vestas i en meddelelse til fondsbørsen sent mandag, hvor hverken kunde eller navnet på det konkrete projekt bliver nævnt.

Kontrakten inkluderer levering og installering af møllerne samt en treårig Active Output Management 5000-serviceaftale, der er Vestas' dyreste prisklasse på serviceområdet.

Vestas forventer, at møllerne vil blive leveret i andet kvartal næste år, hvorefter de ifølge planen vil være i drift i anden halvdel af 2016.

Med mandagens ordre i USA har Vestas år til dato haft en ordreindgang på 7081 megawatt. Til sammenligning havde selskabet sidste år en ordreindgang på 6544 megawatt.