Historien om USA og Vestas er historien om et rutsjebaneforhold, som ligger ud over selv den bedste dramaforfatters fantasi, for den danske vindmøllekæmpes opblomstringer og periodiske visnen har ofte haft rod i det svingende marked for vindmøller i USA.

For Vestas er USA stadig det klart vigtigste marked, og topchef Anders Runevad kan glæde sig over, at markedet har været rigtig stærkt gennem flere år og fortsat er det.