Med tredjepladsen er Danmark rykket en plads frem i forhold til sidste års »Doing-Business-indeks«, og vi overgås nu kun af Singapore og New Zealand, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

»Det er vigtigt for vores omdømme, at Danmark kåres til at være et af verdens bedste lande til at starte og drive virksomhed i. Vi sender et positivt signal til udenlandske investorer. Det vil regeringen udnytte til at få endnu flere virksomheder til at etablere sig i Danmark til gavn for vækst og beskæftigelse,« siger udenrigsminister Kristiann Jensen (V).