Verdens tredje rigeste mand, den 84-årige Warren Buffett, må konstatere, at hans pengemaskine siden 1964, Bershire Hathaway, har oplevet et markant fald i indtjeningen i andet kvartal.
Berkshire Hathaway, der er et af verdens største børsnoterede selskaber med Buffett som hovedaktionær, har i andet kvartal oplevet et dyk i nettooverskuddet på hele 37 pct. fra 6,4 milliarder dollar til 4 millarder dollar - svarende til 27 milliarder danske kr. eller 300 mio. kr. om dagen.
Investeringsselskabet, er først og fremmest stor inden for forsikring, men det har også betydelige investeringer i jernbaner, finansselskaber som Americah Express og Wells Fargo, IT-kæmpem IBM samt fødevare-giganter som Coca-Cola, Mars og Kraft Heinz.
Faldet i indtjeningen skyldes blandt andet, at Berkshire Hathaways investeringsafkast i andet kvartal i år er dykket til 123 mio. dollar fra godt to milliarder dollar i de samme tre måneder i 2014. Men sidste år var også positivt påvirket af ekstraordinære indtægter.
I år er resultatet også negativt påvirket af, at selskabets forsikringskoncern, Geico, som er specialiseret i bilforsikring, har oplevet en stor stigning i antallet skader og større erstatningsudbetalinger til uheldige bilister, ligesom Geico har været ramt af erstatningsudbetalinger på 411 mio. dollar til stormskader i Australien.
Trods den vigende indtjening er Berkshire Hathaways formue i det forgangne kvartal vokset til 249 milliarder dollar - svarende til 1.700 milliarder kr.
