Hurtigt ind og hurtigt ud.

Sådan var taktikken, når vikingerne tog på røvertogt og skulle fra skib til land og tilbage igen. Med skibe, der ikke stak ret dybt i vandet, kunne vikingerne sejle tæt ind til kysten, komme hurtigt i land for at plyndre og hærge og hurtigt komme tilbage på havet igen, inden beboerne på fastlandet kunne nå at tilkalde forstærkninger fra baglandet.

Sådan var det, og sådan gik det til, når vikingerne tog på sommertogt til de britiske øer, men vikingernes skibe var mere end bare rekvisitter i det organiserede røveri. Skibene var også symboler på magt, rigdom og tro.

Fra ca. år 800 e.kr. og 250 år frem havde de skandinaviske vikinger deres velmagtsdage, og her spillede skibe og sejlads en enorm rolle, fortæller museumsinspektør på Nationalmusset Peter Pentz.

»Hvis man skulle nogen steder hen, så sejlede man. Det var klart det hurtigste og nemmeste at sejle frem for at bevæge sig over landjorden. Derfor hænger verdensopfattelsen dengang i høj grad også sammen med skibet,« fortæller han.

Skibenes muligheder for at flytte store troppestyrker hurtigt var en forudsætning for, at vikingerne kunne erobre England og fastholde deres magt i Nordsøregionen gennem flere århundreder. Fordi skibene var en så central del af vikingernes verden, er de også centrum for Nationalmuseets kommende særudstilling om vikinger – den første udstilling om vikinger i mere end 20 år på museet.

Centralt i udstillingen er krigsskibet med det mundrette navn »Roskilde 6«, der udstilles for første gang nogensinde. Skibet blev paradoksalt nok opdaget, da Vikingeskibsmuseet i Roskilde i 1996 udvidede med museumsøen vest for Vikingeskibshallen, hvor der blev banket en stålvæg tværs ned igennem den tilbageværende køl, der lå gemt i dyndet. Skaden – som tydeligt ses den dag i dag – ændrer dog ikke ved det samlede indtryk af et enormt skib, som både dengang som nu fascinerer beskueren.

Ifølge Peter Pentz er der flere forklaringer på, hvorfor vikingerne og deres fartøjer stadig fascinerer i dag.

»Almindeligvis betragter vi vikingetiden som korridoren til Europa, fordi det er her, vi bliver kristne, og det er her, at det latinske skriftsprog, som vi bruger i dag, kommer til. Derudover kan man heller ikke afskrive, at det meget fysiske udtryk, som vikingerne havde, tæller med. Ekspansion og vold. Uanset hvor utiltalende en værdi, vi mener, at vold er i vores dage, så er det stadigvæk noget, det fascinerer os,« siger Peter Pentz og understreger, at betegnelsen »vikingetiden« først blev opfundet og dyrket i 1800-tallet, hvor Danmarks størrelse var for nedadgående, og vi fandt trøst i fordums styrke.

Udover at have fungeret som krigsfartøjer indgik skibene også som en helt naturlig del af vikingernes sameksistens med resten af Europa, og det er netop et andet formål med den kommende udstilling. Vikingetiden er nemlig mere kompleks, end den nogle gange bliver fremstillet som.

»Vi blev kristne i slutningen af 900-tallet, men i Skandinavien havde man altså kendt til kristendommen i århundreder på det tidspunkt. Danmark og resten af Skandinavien var en velkendt del af Europa,« forklarer Peter Pentz med henvisning til, at netop skibene var med til at skabe den kontakt.

Omkring det første årtusindskifte opdagede Leif den Lykkelige Nordamerika, men allerede på det tidspunkt havde Island og Grønland været kendt og beboet af vikingerne i mange år. Skibsfarten gik også i den modsatte retning, og vikingerne har sejlet langt op ad de russiske floder og hjembragt handelsvarer fra mellemøsten, Byzans og sågar fra Kina.

Hvor langt krigsskibet »Roskilde 6« kom omkring, er ikke til at sige, men det har formentlig indgået i Knud den Stores flåde eller været ejet af en af datidens stormænd, for som Peter Pentz udtrykker det:

»Det har ikke været Hr. Jensen nede på hjørnet, der har bygget et 37 meter langt skib. Vi er helt oppe på konge-niveau. Skibet er simpelthen magtsymbolet.«

At vikingernes verdenssyn og hverdag var gennemsyret af skibsfart og sejlads ses også tydeligt i deres tro- og religionsdyrkelse. Skibet blev også set som overgangsfartøj mellem de forskellige verdener, og det var derfor ikke unormalt, at afdøde, i stedet for at blive begravet, blev sendt til søs om bord på et skib for at sejle til dødsriget.

Helt åbentlyst har det dog ikke været tilfældet for »Roskilde 6«, der altså blev fundet ganske tæt på kysten i Roskilde Fjord. Hvilken skæbne, der er overgået det store skib og de otte mindre skibe, der blev fundet i samme ombæring, er ikke til at sige, forklarer Peter Pentz.

Formentlig har »Roskilde 6« været udtjent efter 30-40 års tjeneste, hvilket kan være faldet sammen med udviklingen inden for skibsbygning. I den efterfølgende periode begyndte man at bygge skibe, der stak dybere i vandet, hvilket derfor også stillede større krav til havneanlæggene, hvilket i den sidste ende gjorde Roskildes naturhavn overflødig. Det kan være forklaringen på, at »Roskilde 6« har fået lov til at blive liggende, men svaret får vi nok aldrig.

Udstillingen VIKING åbner den 22. juni på Nationalmuseet og kører indtil 17. november 2013.