Bill Gates fra Microsoft har tabt sin titel som verdens rigeste til Amazons Jeff Bezos. Det er ikke, fordi det går dårligt for Bill Gates – men fordi Microsoft-stifteren og verdens rigeste igennem en årrække har doneret stadigt større summer af sine mange milliarder dollar til velgørenhed. Typisk til forbedring af sundheden og undervisningen blandt verdens mest udsatte.
Også i 2017 skruede familien Gates op for filantropi-knappen. Bill og Melinda Gates øgede i 2017 donationerne fra deres egen pengetank til 4,6 mia. dollar, svarende til 29 mia. kr. Sammenlagt mere end fordobledes de ti største bidrag til velgørenhed i USA fra 4,3 mia. dollar i 2016 til 10,2 mia. dollar i 2017.
Bill Gates stiftede med sin gode ven investor-guruen fra Nebraska Warren Buffett den særlige rigmandsbevægelse »The Giving Pledge« tilbage i 1999. På det tidspunkt bestod denne eksklusive liste af 40 personer, som bekræftede, at de ville donere mere end halvdelen af deres formuer til velgørenhed, inden de døde.
Siden er »Giving Pledge«-listen udvidet til 173 blandt verdens rigeste fra 22 lande. Der er ingen fra Danmark og Sverige, mens Norges rigmand Kjell Inge Røkke er med på listen.
Jeff Bezos ejer fortsat en stor del af Amazon-imperiet, og det er kurseksplosionen på Amazon-aktien, der har kanoneret Bezos op som verdens rigeste.
Modsat mange andre rige mennesker er Jeff Bezos dog ikke at finde i »Giving-Pledge«-bevægelsen, men Bezos har på det seneste lagt op til, at han i denne tid arbejder på at finde ud af, hvordan han meget snarligt vil give store summer tilbage til socialt arbejde i det samfund, der har gjort ham til verdens rigeste.
Jeff Bezos spurgte i juni 2017 sine Twitter-følgere om forslag til, hvordan han hurtigst og mest markant kunne etablere en filantropisk strategi. Bezos lod forstå, at han på det filantropiske område ville arbejde kortsigtet, modsat det langsigtede forretningsperspektiv i Amazon-koncernen.
Det har fået kommentatorer i USA til at spekulere i, at Bezos måske vil kaste sig over – og en del af sine mange milliarder dollar efter – det politisk betændte migrationsområde og de mange sociale problemer.
Paradoksalt er det netop rigdommen, og den stadigt større økonomiske ulighed, der optager nogle af verdens rigeste mennesker. Således sagde Warren Buffett i 2017 til PBS Newshour: »Det virkelige problem er – som jeg ser det – at rigdommen har været helt utrolig for de ekstremt rige mennesker.«
Bill Gates blev rig på Microsoft, men han har selv blot 1,3 procent tilbage af sine Microsoft-aktier. Alle øvrige aktier er foræret til Bill & Melinda Fonden. Denne fond har uddelt 42 mia. dollar siden stiftelsen i 2000, men har fortsat en formue på 40 mia. dollar.
Den filantropiske industri i USA er markant stigende. Således beskæftiger Gates-fonden alene 1.500 medarbejdere. Blandt de helt store målsætninger i Gates-fonden er arbejdet med at afskaffe polio i verden. Andre af de største bidragsmodtagere i USA er forsknings- og universitetsmiljøerne i USA.
Også i Danmark er der markant stigende donationer fra private. I Danmark er det ikke fra privatpersoner, men de store erhvervsdrivende fonde. Konsulenthuset PwC vurderer, at der i 2017 samlet uddeles 17 mia. kr., heraf kommer de 12 mia. kr. fra de 25 største fonde.
Disse uddelinger udbetales typisk over flere år, og det betyder, at fondenes bidrag til forskning, uddannelse og sociale formål fylder betydeligt mere end for blot få år siden. Fondene arbejdede for få år siden typisk på en passiv måde, nemlig ved at sende en check. Sådan er det ikke mere.
Realdania-fonden har således en meget aktiv tanke med sine uddelinger, hvor der indgås et samarbejde mellem giveren og modtageren.
Det store spørgsmål, som med stigende intensitet diskuteres i Danmark fondene imellem, er, om fondenes øgede bidrag til disse områder »blot« får staten til at skære på finansloven. Det giver ikke mening, at staten skruer ned, hvor fondene skruer op, eksempelvis inden for forskning. Det kan ende med et politisk sammenstød.
Filantropi og donationer af enhver art fylder mere og mere, både i USA, i Danmark og i mange andre lande. Disse enorme beløb bevæger sig mere og mere ind på politisk sprængfarlige områder. I Danmark er det typisk på forskningsområdet – mens det i USA i høj grad også er på uddannelses- og socialområdet.
Beslutter verdens rigeste mand, Jeff Bezos, sig for at sende et antal milliarder dollar ind i en forbedring af migrationsarbejdet med særlige grupper udlændinge i USA, kan det give nye spændinger mellem landets rigeste og Trump-regeringen i Washington.
Jens Chr. Hansen er Berlingske Business’ erhvervskommentator