Hun ejer en af verdens største jernminer, og hun er på vej til at blive den rigeste person i verden blandt alle mandlige såvel som kvindelige tycoons, har Citigroup spået. Bag sig har hun et brutalt opgør med sin stedmor, som hun rutinemæssigt betegner som »den filippinske luder«, og et opgør om magt og milliarder med sine egne børn.

Hele historien begyndte, da Gina Rineharts far, Lang Hancock, i 1952 fløj hen over de øde sletter i det vestlige Australien. Et teknisk uheld tvang flyet til at lande, og midt i ødemarken fik han øje på en rustfarvet ravine. Den viste sig at indeholde en af verdens største forekomster af jernmalm. Minen blev Hancocks og dannede grundlag for først hans og siden datterens formue, som i dag skønnes at nærme sig over 200 milliarder kroner.

Gina Rinehart fik en hård start som arvtager. Da hendes mor døde, giftede faderen sig kort efter med Rose Porteous, familiens filippinske hushjælp. Datteren blev skubbet ud af familiekoncernen, og stedmoderen fik en chefstilling. Men Gina Rinehart gik til makronerne og forsøgte blandt andet at få ophævet stedmoderens visum, fordi hun frygtede, at hun ville sløse alt det væk, som faren havde grundlagt. Omsider enedes parterne dog om en ordning, hvor Gina og hendes fire børn skulle arve imperiet mod, at faren blev som topchef på livstid.

Stedmoderen Rose havde dog ikke opgivet, og da Lang Hancock var 82 år, fik hun ham til at skrive under på, at halvdelen af alle fremtidige indtægter tilfaldt hende. Kort før hans død lykkedes det Gina Rinehart at få dette ophævet. Stedmoderen blev naturligvis rasende, og datteren fik nedlagt forbud mod, at hun måtte besøge faderen på hans dødsleje.

Billedserie: De mest magtfulde kvinder i verden

Efter faderens død rykkede politiet ind for at undersøge rygter om, at han ikke var død en naturlig død, og stedmoderen Rose blev hængt ud i medierne som misbruger. Det slag tabte Gina dog. Det blev slået fast, at faderen var død naturligt, og at hun havde betalt vidner i sagen.

Vigtigst var det dog, at hun indgik en hemmelig aftale med stedmoderen og beholdt sit greb om minekoncernen, hvor voldsom kinesisk efterspørgsel på jernmalm fik pengekassen til at bugne.

Men forliget skabte langtfra fred i familien, for nu tog Gina Rinehart fat på at udmanøvrere sine børn. Aftalen var ellers, at når den yngste datter fyldte 25 år, skulle de fire børns 23 procent af selskabet flyttes over i deres ejerskab. Men da overførslen af ejerskab skulle effektueres i 2011, viste det sig, at Gina havde flyttet datoen frem til 2068! Hun truede børnene til at skrive under på den nye aftale. »Ellers er I bankerot i morgen!,« skrev hun i en e-mail til afkommet, hvoraf tre nu har anlagt sag mod deres mor.

Spørger man på managementskolerne, får man altid at vide, at det vigtigste i familieejede virksomheder er at holde fred. Stridigheder risikerer at vare i generationer og kan koste milliarder.

Men Financial Times’ kommentator Andrew Hill peger på, at universiteternes ledelelseseksperter måske undervurderer den motivation, familiefejder skaber. For en gang imellem sker det, at alt raseriet og hadet til slægtningene virker som raketbrændstof, som får nogle hensynsløse, tykhudede, entreprenante og kynisk effektive familiemedlemmer til at føre virksomheden helt op til stjernerne.

Den svenske mediamagnat Jan Stenbeck vristede magten over familievirksomheden fra sine søstre i 1980erne og grundlagde Tele2 og MTG, som han siden drev med stor succes. Ligeledes har Volkswagens bestyrelsesformand, Ferdinand Piech, sønnesøn af Porsches grundlægger, vundet over sin fætter Wolfgang Porsche, da det lykkedes førstnævnte at fusionere de to mærker og positionere dem på en måde, så nogle begynder at tale om, at VW kan udvikle sig til verdens største bilfabrikant.

Vores hjemlige Lone Færch, matriark i tobakskoncernen af samme navn, har kæmpet hårdt for magten over familievirksomheden, og indtil videre er det lykkedes hende at holde de fjendtligt såkaldte Sjællands-Færcher fra livet via en alliance med tobaks-enken Tineke Færch datter Merethe, så hun kan drive Færch Plast og – tidligere – Færch Holding efter sit eget hoved.

Læs også: Danmarks rigeste kvinder har formue på 59 milliarder

Minedronningen i Australien har købt sig ind i flere australske medievirksomheder, hvor hun dog nægtes plads i bestyrelsen, fordi hun ikke vil skrive under på, at redak-tionen er uafhængig.

Gina Rinehart er klimaskeptiker og har kæmpet aktivt mod skatter på minedrift og CO2-udslip.

Gina Rinehart opfordrer sine landmænd til at drikke mindre og arbejde hårdere. Hun er bekymret for landets konkurrenceevne og peger på, at afrikanere er villige til at arbejde for to dollar pr. dag. Hendes store forbilleder er den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher og økonomen Milton Friedman.