Da det i 1961 lykkedes Sovjet at sende det første menneske ud i rummet, Yuri Gagarin, og sikkert retur til Jorden igen, var han en gigantisk reklamesøjle for styrets teknologiske formåen, der kunne slå selv amerikanerne, der dengang ikke var på højde med Sovjet, når det kom til rumfart.

Men når man nu havde haft en mand i rummet, og amerikanerne også havde været derude, så følte ledere i den sovjetiske rumadministration, at næste kraftfulde udtryk for Sovjets overlegenhed var at sende den første kvinde ud i rummet.

Det skete blot to år efter at den første mand havde taget en svingom med jordkuglen. Langt de fleste astronaut-spirer kom til både USAs og Sovjets rumprogram via jagerfly. Som regel var de testpiloter.

Men Valentina Tereshkova var ikke testpilot. Hun arbejdede på en tekstilfabrik, men havde dog en hobby, der tiltalte rumfartsmyndighederne. Hun var ivrig faldskærmsspringer, og hun kunne tænke sig en tur i rummet, så hun søgte om kosmonaut-stillingen sammen med 400 andre kvinder. En af kvalifikationerne var også, at hun var en ægte arbejder uden nogen videre uddannelse.

Valentina Tereshkova blev sammen med fire andre udvalgt til programmet, og hun var den heldige, der gik hele vejen. For selv om der var andre kvalificerede kandidater, så var hun den eneste, der endte med at få lov. Der skulle gå næsten en snes år, før den næste kvinde fik lov til at gå i kredsløb om Jorden.

Efter en langvarig, intensiv træning blev Valentina Tereshkova sendt af sted med Vostok 6 16. juni 1963. Hendes tur var på 48 ture rundt om Jorden, og den varede lige knap tre døgn. Det sætter præstationen lidt i perspektiv, at hun dermed havde været længere i rummet end samtlige amerikanske astronauter på det tidspunkt.

Kommunist og politiker

Ikke overraskende blev Valentina Tereshkova en helt i Sovjet. Hun kunne på samme måde som Yuri Gagarin før hende bruges i fortællingen om det sovjetiske samfunds overlegenhed. Hun blev sendt på ture rundt om i verden, hun talte på kvindekongresser rundt om i verden, og hun blev en del af det sovjetiske styre. Hun blev tildelt et utal af forskellige medaljer, som man vel nærmest kun kunne i det gamle Sovjet. Hun fik såmænd også et krater på Månen opkaldt efter sig.

Hun fik forskellige topposter i partiet, og efter Sovjets fald fortsatte hun den politiske linje og sidder den dag i dag i det russiske underhus.

I slutningen af 1963 blev Tereschkova gift med kosmonauten Andriyan Nikolayev, og året efter fik de et barn, Elena Andrianovna Nikolaeva-Tereshkova, der var første barn af forældre, der begge havde været i rummet.