BARCELONA: Når Ulrik Wilbek i dag skal have sin medalje ved mændenes håndbold-VM i Spanien af sølv eller forhåbentlig guld, er det den 12. medalje, han vinder som landstræner for et dansk håndboldlandshold på 20 år. Og det aftjener respekt ikke bare i Danmark, men i hele verden.

For få dage siden blev Ulrik Wilbek således hyldet som verdens bedste træner (i 2011) ved en reception i Barcelona i forbindelse med VM, og efter Danmarks flotte sejr i semifinalen over Kroatien overgav svenskerne sig, da en klummeskribent konstaterede, at nu er Wilbek større end Bengan, altså den svenske herrelandstræner Bengt Johansson, der i 1990erne gjorde Sveriges håndboldherrer til verdens bedste.

Det kom dog lidt ud af ingenting som en tidlig og uventet julegave, da vi i begyndelsen af december i 1993 lærte Ulrik Wilbek at kende som en vindertype.

Det ellers håndboldelskende danske folk havde på det tidspunkt egentlig vænnet sig til, at vi var en andenrangsnation på landsholdsplan for såvel mænd som kvinder og levede med, at vi kunne nyde minderne om en enlig tabt VM-finale i 1967 og nogle hæderlige fjerdepladser med Morten Stig Christensen, Mogens ’Mugge’ Jeppesen, Per Skaarup og alle de andre bolsje-drenge tilbage i årene fra 1978 til 1984.

Men pludselig en aften i 1993 kom en flok unge, smilende piger stormende hen over TV-skærmen med Janne Kolling og Anette Hoffmann på fløjene og Rikke Solberg og ikke mindst Anja Andersen i bagkæden. Og en noget bleg og meget livligt hoppende og lyshåret landstræner på sidelinjen. Ulrik Wilbek var hans navn.

Disse unge danske piger skød sig med en fejende flot spillestil i VM-finalen mod Tyskland, uden at vi havde hørt meget om dem før. Og de skød sig også ind i hele det danske folks hjerter. Danmark havde fået håndboldfeber for første men absolut ikke sidste gang.

Fik drømmejobbet

Sølvet ved VM i Norge, for Danmark tabte knebent til de mere rutinerede tyskere, blev den første medalje, Wilbek vandt med et A-landshold. Men allerede året efter ved EM i Tyskland, viste den nye kvindelandstræner, at præstationen i Norge ikke var mere end en enlig svale. ’De danske jernladies’, som de nu hed, fordi de reklamerede for Dansk Metal, tog til Tyskland og revancherede nederlaget i VM-finalen og vandt guld med en finalesejr over værtsnationen.

Og sådan fortsatte det slag i slag, indtil det kulminerede på kvindesiden med VM-guld i 1997 - igen i Tyskland - hvorefter Ulrik Wilbek trak sig som landstræner. En ny tid som klubtræner og politiker skulle have en chance.

Wilbek var dog langt fra færdig som landstræner. For i 2005 fik han i forlængelse af DHFs fyring af Torben Winther tilbudt sit drømmejob, at blive herrelandstræner. Og så blev en mulig borgmesterkarriere i Viborg skrinlagt. Nye medaljer skulle erobres til Danmark.

I aften skal Wilbek modtage sin sjette medalje med det danske herrelandshold, og besejrer Danmark værtsnationen Spanien, bliver det første gang, et dansk herrelandshold i håndbold vinder VM. Men uanset om han kommer hjem fra Spanien med guld, er og bliver han den største træner, Danmark har set.

»Han er den største allerede nu, og det vil sige, at han bliver den største træner nogensinde både i Danmark og på verdensplan. Det er fuldstændig unikt, hvad Ulrik har lavet. Det eneste, han mangler i at have ryddet hele paletten, det er jo en OL-medalje med herrerne. Det er en uvirkelig karriere. Ulrik er i særklasse verdens bedste, for du kan ikke havde det generalieblad uden at være verdens bedste,« siger TV2s håndboldekspert Bent Nyegaard.

Respekt fra truppen

Og respekten kommer også indefra. Spillerne på landsholdet leverer gerne ord til en hyldest af deres landstræner.

»Han er jo blevet hædret med et ridderkors, er han ikke? Det næste er vel elefantordenen,« griner Kasper Søndergaard drillende, men tilføjer så.

»Man må bare tage hatten af for det arbejde, han har lavet med det her hold siden 2006. Det kunne ikke ret mange gøre efter,« siger Søndergaard og giver et bud på, hvorfor Ulrik Wilbek har kunnet skabe resultater med de danske landshold over 20 år.

»Det handler om at få dem, der er med, til at fungere. Og få dem til at tro på det, han siger. For tror man ikke på det, han siger, fungerer det ikke. Vi tror på ham, og gensidig tillid og respekt er utroligt vigtigt,« siger Kasper Søndergaard.

Også Henrik Møllgaard vil bidrage til snakken om verdens bedste Wilbek.

»Han har allerede legendestatus. Og det har han også fortjent. De resultater, han leverede med damerne, var fantastiske. Og så går han over og gør det med herrerne, hvilket har været på sværere præmisser, fordi verdenstoppen er så tæt. Jeg ved godt, han overtog et herrehold, som lige manglede det sidste, men som egentlig var klar til at tage det guld. Men det er stadig en kunst at kunne gøre det, og det er han en sand mester i,« siger den store midterforsvarer.

Endnu en TV2-ekspert, Nikolaj Jacobsen, har lidt ondt af landstræneren, der skal tage over, når Ulrik Wilbek stopper efter EM i Danmark om et år og fortsætter som sportschef for de danske landshold under DHF.

»Ulrik Wilbeks CV bliver svært at pille ved. Det bliver heller ikke sjovt for ham, der skal efterfølge. Fordi du skal følge i fodsporene på en træner, der har vundet alt. Selvfølgelig får man et fantastisk materiale. Men Wilbek vil altid stå som den bedste træner, der har været i Danmark,« siger Jacobsen.

Ulrik Wilbek erkender, at det betyder noget personligt for ham, hvis han bliver den første danske herrelandstræner, der vinder et VM.

»Men det nytter bare ikke noget at tænke på det, for gør man det, vinder man ikke. Det er holdet, der skal vinde den her medalje. Det er spillerne, der skal udføre det. Det er ikke mig. Det er spillerne, der er de vigtigste, trods alt,« smiler han.