I 1983 vedtog Venstre sammen med de fleste øvrige gamle partier en udlændingelov, der blandt meget andet gav ret til familiesammenføring. Loven var en fatal misforståelse, og Venstre har da også siden prøvet at lappe på loven. Bl.a. har man sat Inger Støjberg til at søsætte små nålestik, der vist kun har til formål at tæmme DF, irritere de Radikale og fremme Lagkagehusets omsætning.
Den foreløbige kulmination på den forfejlede integration og udlændingepolitik, manglen på kontrol af grænser og meget andet kom i Berlingske 10/5, hvor Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, kunne meddele, at »ikke-vestlig indvandring« de næste 82 år vil koste danske skatteborgere 33 mia. kr. om året. Penge der burde bruges til velfærd, uddannelse, ældrepleje osv.