Socialdemokraternes Jakob Hougaard tog først ordet under Borgerrepræsentationens behandling af de Konservatives forslag om at se bort fra den klausul, der i andelsforeningen Grøndalsvænge begrænser prisstigninger. Sammen med Enhedslisten og SF kom han med et forslag, der skulle forhindre personlige tab for dem, der enten har købt eller optaget lån på baggrund af de opskrevne værdier, som kommunen nu sætter spørgsmålstegn ved.

»Vores løsning indebærer, at de, der har handlet, får lov til at beholde værdien, og dem, der har lånt, også får lov til at beholde værdien, så de fortsat har sikkerhed over for banken. Vi nedskriver grundværdien, men vi laver i denne løsning også den kompensation, at husværdierne opskrives til 2009-niveauet. Man vil ikke kunne opnå fortjenester. Men man kan så glæde sig over at bo i et kvarter, hvor der er plads til mindrebemidlede borgere,« lød argumentet fra den socialdemokratiske ordfører.

Forslaget indebærer, at der skal tilbagebetales knap 400 millioner kroner, som ifølge Jakob Hougaard ikke tilhører andelshaverne.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten skød skylden for problemet over på foreningen:

»Da man i 2004 ændrede sit værdifastsættelsesprincip, lå fejlen hos foreningen og især dens juridiske rådgiver. Vi kan ikke bare afskaffe servitutten. Den skal sikre billige boliger, og kommunen bruger de redskaber, den har. Der er også tale om en aftale, hvor kommunen solgte på gunstige vilkår, og foreningen afstod fra spekulation,« sagde han og understregede, at kommunen har som mål, »at de regler, man skrev under på i sin tid, bliver overholdt.«

Rød bloks argumenter

Flertallet i Københavns Kommune, der vil fastholde servitutten, har bl.a. andet argumenteret med:

...at servitutten med klausulen er tinglyst på tre købekontrakter mellem Haveboligforeningen Grøndalsvænge og Københavns Kommune fra 1915 til 1919 samt yderligere et skøde i 1926. Servitutten er aldrig blevet aflyst.

...at foreningens frikøb af tilskudsdeklaration og tilbagekøbsklausul/hjemfaldspligt i 2004 intet har med skødeservitutten at gøre. Kommunens advokat anfører i et notat, at »skødeservitutterne og de deri liggende begrænsninger i overdragelsessummerne for så vidt angår de enkelte andele, er af andelsboligforeningen forstået og efterlevet som et forbud mod fortjeneste set i forhold til anskaffelsessummen for den enkelte andel, og har således ikke nogen nødvendig sammenhæng med hjemfaldspligten, der grundlæggende giver kommunen ret til værdistigningen på grunden, idet det følger af den selvstændige tinglyste deklaration herom, at kommunen ved tilbagekøbet skal betale foreningen for værdien af bygningerne«.