Flygtningefamilier bliver ikke fattige af, at man i en kortere periode øger deres motivation til at tage et arbejde.

Sådan lyder det fra Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth (V), efter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse konkluderer, at regeringens nye integrationsydelse og optjeningsprincip for børnepenge sender flygtningefamilier markant under fattigdomsgrænsen.

»Det skaber ikke fattigdom, når vi giver folk en god motivation for at komme ud på arbejdsmarkedet. Den her ydelse er jo ikke en, man skal være på resten af livet,« siger Marcus Knuth.

AE har lavet månedlige beregninger ud fra den officielle definition på fattigdom, men denne definition går på, at en familie skal have en indkomst under fattigdomsgrænsen i mindst tre år i træk.

»Det er ikke relevant at bruge fattigdomsgrænsen som målestok, da den handler om en indkomst over tre år. Med vores ydelse kommer man i løbet af tre år gradvist op på fulde børnepenge,« siger ordføreren, der endvidere påpeger, at det var den forrige regering, der indførte den såkaldte fattigdomsgrænse.

»Det er ikke en grænse, som alle har været med til at vedtage, og vi har for nylig haft en dialog med Institut for Menneskerettigheder, der siger, at vores ydelse ikke ligger under Grundlovens ret til eksistensminimum. Så det her strider hverken mod Grundloven eller anbefalinger fra en række andre organisationer, som siger, det vil give en bedre integration ved at få flere ud på arbejdsmarkedet,« siger Marcus Knuth.

De konkrete tal fra AEs analyse viser, at en enlig forsøger med tre børn får udbetalt 12.600 kroner om måneden efter skat det første år. Adspurgt om det ikke er i underkanten, svarer ordføreren, at denne ydelse stadig ligger helt i top i forhold til, hvad flygtninge får i en række andre EU-lande.

»Vores motivation for at gøre det her er, at der skal komme færre asylansøgere til Danmark, og at vi vil have folk væk fra høje offentlige ydelser og ud på arbejdsmarkedet. Det er også derfor, vi giver et incitament til at lære dansk hurtigst muligt, hvorefter man får en sprogbonus på 1.500 kroner,« siger han.

AE mener ikke, det fremmer integrationen at sænke ydelsen til flygtninge, da en markant lavere levefod risikerer at tage energi fra jobsøgningen og fremmedgøre flygtninge over for det omgivende samfund.

»Men vi ser på det her omvendt. Vi mener, det vil bidrage til integrationen, og vi kan jo se, hvad der skete, da blå blok havde regeringsmagten i 00erne, hvor markant flere kom fra offentlig forsørgelse ud på arbejdsmarkedet,« siger Marcus Knuth.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til integrationsminister Inger Støjberg (V). Ministeriet henviser til Marcus Knuth.